Investor

Rødt C20 ramt af gevinsthjemtagning

09-03-2010 17:43 Tirsdag turde investorerne ikke længere holde pengene i det danske aktiemarked, som blev ramt af frasalg. Hverken regnskabsaktuelle Topdanmark eller D/S Norden undslap tendensen.

"Danmark har klaret sig skidt i forhold til resten af verden, efter vi mandag lukkede i plus, hvorefter de øvrige markeder faldt tilbage. Tirsdag ligner det gevinsthjemtagninger og regnskabsreaktioner," siger aktiehandler Michael Lyngsø fra Jyske Bank til nyhedsbureauet Direkt.

C20-indekset lukkede efter et minus på 0,5 pct. i 369,55 med kun tre stigende aktier. Bedst gik det Carlsberg, der uden selskabsspecifikke nyheder steg 1,4 pct. til 438 kr.

Topdanmark klarede sig igennem fjerde kvartal med et nettoresultat på 337 mio. kr., hvilket var markant bedre end de 248 mio. kr., som analytikerne ifølge SME Direkt havde positioneret sig ud for.

Til gengæld nedjusterede Topdanmark sine forventninger til både combined ratio, der er forholdet mellem erstatninger og præmieindtægter, og præmievæksten for 2010. Aktien faldt 0,2 pct. til 680 kr.

D/S Nordens regnskab var som ventet, hvad angår 2009, men 2010-udmeldingerne var forsigtige i forhold til analytikernes forventninger.

Tørlastrederiet venter et resultat af primær drift i 2010 på 135-185 mio. dollar, hvilket dog er inklusiv 23 mio. dollar fra et forlig med den russiske aluminiumsproducent Rusal. Analytikerne ventede i gennemsnit 150 mio. dollar, men eksklusiv forliget. Aktien faldt 3,9 pct. til kurs 241,30 kr.

Uden for eliteindekset fik Alm. Brand-aktien et løft på 6,4 pct. til 91 kr., efter mandagens salg af Nykredits skadesforsikring til norske Gjensidige har udløst spekulationer om et salg af koncernens ditto.

"Jeg tror sagtens, man kan finde en køber til Alm. Brands skadeforsikring, men det bliver nok svært at finde en sælger," siger aktieanalytiker Torsten Bech fra LD Invest Markets til Berlingske Business med henvisning til, at selskabet har en fond bag sig.

Parken Sport & Entertainment offentliggjorde sit prospekt for den forestående aktieemission, og det sendte aktien 4,8 pct. ned til 280 kr. Selskabets aktionærer har fortegningsret til at tegne nye aktier i forholdet 1 til 3, hvilket vil sige, at der bliver tildelt tre tegningsretter for hver eksisterende aktie.

De nye aktier udbydes i kurs 68, og nettoprovenuet fra emissionen, som er garanteret, ventes at blive 468 kr., hvoraf 90 pct. skal bruges til at nedbringe gæld.

Endelig steg biotekselskabet Bavarian Nordic 1,7 pct. efter et begivenhedsløst regnskab.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Rødt C20 ramt af gevinsthjemtagning*****||*****Tirsdag turde investorerne ikke længere holde pengene i det danske aktiemarked, som blev ramt af frasalg. Hverken regnskabsaktuelle Topdanmark eller D/S Norden undslap tendensen.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs