Investor

Aktier: Lundbeck og Mærsk blev top og flop

04-03-2010 17:32 Det danske aktiemarked var torsdag i høj grad præget af regnskaber fra ikke mindre end tre C20-selskaber, og investorernes dom var vidt forskellig. Lundbeck endte som dagens topscorer, mens Mærsk udgjorde agterlanternen i C20 med et minus på næsten 4 pct.

De store minusser til de to Mærsk-aktier trak C20 ned i forhold til resten af Europa, og det danske eliteindeks lukkede med et fald på 1,0 pct. i niveau 364,46.

"Dagen har været præget af regnskaber, og de to inden for transport, Mærsk og DSV, viste præcis det samme. Lidt skuffende regnskaber og konservative udmeldinger om 2010, og det sender aktierne ned," fortæller seniorrådgiver i Nordea, Nils Lundsby, til nyhedsbureauet Direkt og tilføjer:

"Det er gode selskaber, men de er meget afhængige af makrobilledet, da det kræver, at der er noget at transportere, for at de gør det godt."

Mærsk B faldt 3,9 pct. til 42.090, mens DSV lukkede 3,2 pct. lavere i 89,90.

Især Mærsks udmelding om kun 'et beskedent overskud' i 2010 skuffede mange investorer.

"Vi tror, at 2010 bliver et krævende år, da den globale flåde vokser mere end markedet, så vi tror ikke, at raterne vil være på et niveau, der giver et acceptabelt afkast. Det mest realistiske er nok at få et lille negativt resultat i Maersk Line," var meldingen fra Mærsks topchef, Nils Smedegaard Andersen, til nyhedsbureauet Direkt.

Det vil dog være en betragtelig fremgang fra et minus i containerforretningen på 11,2 mia. kr. i 2009, hvilket betød, at hele A.P. Møller - Mærsk Gruppen endte 2009 med et underskud på 5,5 mia. kr.

DSV fik ganske vist et overskud sidste år på 191 mio. kr., men det var godt 100 mio. kr. lavere end ventet, hvilket sammen med forsigtige forventninger til 2010 pressede DSV.

Anderledes muntert gik det for Lundbeck-aktionærerne, der kunne se værdien af aktierne stige 1,9 pct. til kurs 97,85.

"Lundbeck leverede et ok regnskab, også hvad angår forventningerne til 2010, men der var ikke noget nyt i relation til patentproblemerne efter 2012," fortæller Nils Lundsby.

Især salget af lykkepillen Cipralex var et positivt element.

"Det, der var rigtigt positivt, var, at Lundbeck fik vendt rundt på toplinjen trukket af Cipralex, der ellers var meget hårdt ramt i tredje kvartal. Det var netop et af de signaler, vi ledte efter, altså at salget af Cipralex var vendt rundt. Så det er absolut et stærkt signal," siger analytiker i Alm. Brand Markets, Michael Friis Jørgensen, til nyhedsbureauet Direkt.

Cipralex solgte i de sidste tre måneder af 2009 for 1354 mio. kr., mens der kun var ventet et Cipralex-salg på 1284 mio. kr., ifølge SME Direkt.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Aktier: Lundbeck og Mærsk blev top og flop*****||*****Det danske aktiemarked var torsdag i høj grad præget af regnskaber fra ikke mindre end tre C20-selskaber, og investorernes dom var vidt forskellig. Lundbeck endte som dagens topscorer, mens Mærsk udgjorde agterlanternen i C20 med et minus på næsten 4 pct.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs