Investor

Ekspert: Bestyrelsesskifte i Mærsk er sundt

Relateret indhold

Tv indslag

Mærsk venter plus i 2010
Mærsk venter plus i 2010

Borsen.dk


04-03-2010 12:19 En udskiftning i A.P. Møller-Mærsks bestyrelse bliver hilst velkommen af ledelsesekspert.

Næstformand Poul Svanholm samt bestyrelsesmedlem Lars Kann-Rasmussen stopper i Esplanadens bestyrelse.

De erstattes af hollandske Robert J. Routs, der har været ansat i Royal Dutch/Shell og svenske Arne Karlsson, der er adm. direktør i kapitalfonden Ratos.

Og Martin Jes Iversen, lektor på Copenhagen Business School (CBS), hæfter sig ved, at de nye der kommer til, er udlændinge.

"Det er ikke længere den danske ekspertise eller kendte garde af folk, men nye kræfter der er brug for i den globale virksomhed, Mærsk er blevet. Det ville være bekymrende, hvis man ikke tog udenlandske kræfter ind," siger han til borsen.dk.

Bestyrelsen i A.P. Møller-Mærsk har allerede to udenlandske medlemmer, nemlig John Bond og Jan Leschly.

Alder er relevant

Også bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen lægger vægt på de nye bestyrelsesmedlemmers internationale baggrund.

"Vi er glade for, at de foreslåede bestyrelsesmedlemmer har erfaring både internationalt og indenfor industrier, der på væsentlige områder supplerer den siddende bestyrelse," siger han til borsen.dk.

Han understreger, at Mærsks olieforretning er blevet stadig mere international.

"Arne Karlsson har som adm. direktør for Ratos AB et bredt industrikendskab. Derfor vil vi byde dem begge velkommen," siger Michael Pram Rasmussen.

Martin Jes Iversen understreger, at det er udsyn i forhold til international økonomi og erfaring fra multinationale koncerner, der er vigtige kvaliteter på de to nye medlemmers CV.

Med dette følger også en vis alder, påpeger han. Rout er fra 1946 og Karlson er fra 1958.

"Det er meget fornuftigt. De skal have en vis tyngde og erfaring med ledelse af store internationale koncerner. Poul Svanholm er desuden godt op i årene, og det virker fornuftigt, at han stopper nu," siger Martin Jes Iversen.

Familiepost

Poul Svanholm har delt posten som næstformand med Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

Og om den lidt atypiske organisation med to næstformænd fortsætter efter Svanholms afgang, er endnu uvist.

"Men man kan forstille sig, at det er en lejlighed til at gøre næstformandsposten til en familiepost," siger Martin Jes Iversen.
borsen statistik bnt
*****||*****Ekspert: Bestyrelsesskifte i Mærsk er sundt*****||*****En udskiftning i A.P. Møller-Mærsks bestyrelse bliver hilst velkommen af ledelsesekspert.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs