Investor

Finanshus: Svært at finde potentialet i Mærsk

04-03-2010 09:59 Den belgiske storbank ING har svært ved at se, hvor den positive overraskelse skal komme fra hos A.P. Møller-Mærsk, og finanshusets analytiker Axel Funhoff fastholder derfor sin 'hold'-anbefaling efter torsdagen årsregnskab.

"Vi kan ikke identificere nogen division, som kan gøre en dramatisk, positiv forskel i forhold til vores forventninger," skriver analytikeren i et notat efter regnskabet.

Han vil holde øjnene fast rettet mod containerraterne den kommende tid, da det er her, vendepunktet skal findes for Mærsk.

"Men hensyn til udsigterne for fragtraterne, så er vi tiltagende forsigtige på grund af en voksende overkapacitet i den globale containerflåde, og selvom containerraterne fortsat stiger, så er accelerationen allerede faldende. Vi tror, at både volumenvæksten og med tiden fragtraterne vil falde igen snart, og derfor er vi i stigende grad forsigtige med hensyn til Mærsk-aktien," skriver Axel Funhoff.

Store forventninger

I Jyske Bank mener man, at A.P. Møller-Mærsks regnskab for 2009 på de overordnede linjer var skuffende hele vejen rundt med et underskud på 5,5 mia. kr., som var i størrelsesordenen 10 pct. dårligere, end markedet havde sat næsen op efter.

Samtidig er det en skuffelse, at A.P. Møller-Mærsk kun venter et beskedent positivt resultat for 2010, er dommen fra Jyske Banks analytiker Christian Nagstrup efter at have set på hovedlinjerne i regnskabet fra rederi- og oliekoncernen.

"Markedsforventningerne har på det seneste bygget sig ret kraftigt op med en forventning om et overskud på 9,1 mia. kr., hvilket langt fra kan kaldes for et beskedent positivt resultat. Derfor er det også skuffende i forhold til det, som markedet havde sat næsen op efter," siger Christian Nagstrup til Jyske Bank tv.

Christian Nagstrup forklarer, at selvom banken havde ventet, at A.P. Møller-Mærsk ville melde forsigtigt ud, da der er flere usikkerhedsfaktorer omkring eksempelvis rater og volumen, ventede han en negativ reaktion på aktiemarkedet.

Det har der også været. Mærsks B-aktie falder således 4,3 pct.

"Vi har en akkumuler-anbefaling, og det skyldes, at vi på længere sigt er positive på aktien, men at der samtidig er nogle kortsigtede usikkerhedsfaktorer, herunder ikke mindst på containermarkedet, hvor Maersk Line som markedsleder havde det ekstremt svært med et underskud på over 11 mia. kr. i 2009," siger Christian Nagstrup og retter blikket mod det nye år.

Det man, ifølge analytikeren, især skal lægge mærke til i forhold til det, som Mærsk skriver om containermarkedet i 2010, er, at fragtmængderne ventes at stige med 3-5 pct., men at markedet samtidig får tilført 7-10 pct. i ny tonnage.

"Efterspørgslen kan slet ikke absorbere det udbud, og derfor vil der formentlig i nogle år endnu være et vist pres på raterne," forklarer Christian Nagstrup.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Finanshus: Svært at finde potentialet i Mærsk*****||*****Den belgiske storbank ING har svært ved at se, hvor den positive overraskelse skal komme fra hos A.P. Møller-Mærsk, og finanshusets analytiker Axel Funhoff fastholder derfor sin 'hold'-anbefaling efter torsdagen årsregnskab.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs