Investor

Rambøll jagter 5 mia kr og ny medejer

Rambøll jagter 5 mia kr og ny medejer

Relateret indhold

Grafikker

Rambøll og opkøb. Kilde: Dagbladet Børsen
Rambøll i tal. Kilde: Dagbladet Børsen

Borsen.dk

Eksterne links


02-03-2010 06:29 Ingeniør- og rådgivningsvirksomheden Rambøll vil fordoble omsætningen til 10 mia. kr. på fem år, og virksomheden leder efter en ny medejer for at skaffe op mod 5 mia. kr. til de store ekspansionsplaner, skriver dagbladet Børsen.

Avisen erfarer, at Rambøll kigger på flere muligheder, som kan være en delvis børsnotering, at få en kapitalfond ind som medejer eller en fusion med en konkurrent.

"Vi ønsker fortsat, at fondsejet er det centrale ejerprincip fremover. Herudover vil vi være nødt til at tænke i alle muligheder rent finansieringsmæssigt, og vi udelukker som udgangspunkt ikke noget, hvis vi skal opfylde vores drøm," siger Rambølls koncernchef Flemming Bligaard Pedersen til Børsen.

Han ønsker ikke at uddybe yderligere, hvilke planer virksomheden hælder til. Men det står klart, at Rambøll skal vokse kraftigt de kommende år.

"Vi skal nå 10 mia. kr. i omsætning. Ambitionen er, at vi i gennemsnit skal vokse med 20 pct. om året, og det betyder, at vores håb er, at vi er dobbelt så store i 2015," siger Flemming Bligaard Pedersen.

Han siger, at for at fordoble omsætningen på fem år kræver det op mod 5 mia. kr. til blandt andet opkøb.

"Vi er nødt til at have en forholdsvis kort tidshorisont, fordi det ellers ikke giver mening, da verden flytter sig. Det er vanskeligt at vokse så meget organisk, og derfor bliver vi nødt til at købe op også, og det betyder, at vi skal skaffe op mod måske 5 mia. kr.," siger Rambøll-direktøren.

De mest oplagte forretningsområder at købe til er tele- infrastruktur-, miljø- og energiområdet.

Geografisk er de mest sandsynlige områder Norden, Storbritannien, Indien og Mellemøsten. Rambøll, som har hovedsæde i Virum, håber på sigt at rykke op blandt verdens 10 største såkaldte rådgivende ingeniører.

Koncernen er gældfri og har allerede sikret en lånefacilitet hos Nordea og Danske Bank på ca. en mia. kr., som er klar til den fremtidige vækst.

Læs hele artiklen i Den Elektroniske Avis-udgave af Børsen. Se vedhæftet link
borsen statistik bnt
*****||*****Rambøll jagter 5 mia kr og ny medejer*****||*****Ingeniør- og rådgivningsvirksomheden Rambøll vil fordoble omsætningen til 10 mia. kr. på fem år, og virksomheden leder efter en ny medejer for at skaffe op mod 5 mia. kr. til de store ekspansionsplaner, skriver dagbladet Børsen.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs