Investor

Troen på Mærsk er styrket

01-03-2010 15:18 Nyt fra Mærsk-konkurrenten rederiet Neptune Orient Lines mandag forstærker de positive signaler, der kommer fra containerbranchen i øjeblikket.

Det er godt nyt for den danske rederigigant A.P. Møller-Mærsk, der afleverer 2009-regnskab i denne uge. Omkring halvdelen af koncernens indtjening var baseret på containerforretningen i 2008.

"Der er ingen tvivl om, at strømmen er vendt. De meldinger vi får fra markedet, og tal fra forskellige havne tyder klart på stigende trafik, hvilket Mærsk som markedsledende ikke kan undgå at få gavn af," siger aktieanalytiker Christian Nagstrup, Jyske Bank, til borsen.dk.

A.P.Møller-Mærsk-aktierne stiger da også i dag efter nyt fra rivalen og på en generel god stemning på markedet. Rederiets B-aktie er kl. 15 1,6 pct. oppe i C20-indekset i kurs 42.470.

Stærke tal

"Det er nogle meget stærke tal vi ser fra konkurrenten Neptune, hvilket lover godt for Maersk Line. Der er flere vare at sejle med og der er højere rater på ruterne," siger senioranalytiker Jacob Pedersen, Sydbank, til borsen.dk.

De gode nyheder kommer efter en længere periode, der har været hård ved rederierne.

I regnskabet, som A.P. Møller-Mærsk-koncernen afleverer på torsdag, venter analytikerne et minus på omkring 5 og 5,5 mia. kr. i 2009.

Et minus Jacob Pedersen mener skal mindskes i løbet af i år.

"Det sker på baggrund af en vending i containerforretningen, hvor underskuddet skal reduceres gevaldigt. Mærsk gerne skulle gå fra et kæmpe minus til et lille minus," Sydbank-analytikeren.

Aflæses i 2010-tal

Også Christian Nagstrup understreger, at det først er i resultaterne for 2010 at den positive udvikling for alvor kan aflæses.

"Der er mere og mere, der tyder på, at Mærsk Line kan nå at få plus på driften i år. Men det vil stadig være langt under normalen efter et forventet stort minus i 2009," fastslår han.

De seneste to måneder har meldinger og regnskabstal fra containerrederierne kombineret med en vending på markedet trukket i retning af, at Mærsk bliver profitabelt tidligere end ventet, forklarer han.

"Men selskabet er stadig kun på vej ud af en bølgedal. Der er stadig for mange skibe søen i forhold til efterspørgslen og det vil vare en årrække før Mærsk igen er tilbage på tidligere tiders niveau. Og udviklingen kan ikke nå at påvirke resultatet for 2009," mener Christian Nagstrup.
borsen statistik bnt
*****||*****Troen på Mærsk er styrket*****||*****Nyt fra Mærsk-konkurrenten rederiet Neptune Orient Lines mandag forstærker de positive signaler, der kommer fra containerbranchen i øjeblikket.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs