Investor

Saxo Bank: Guld i græske aktier på sigt
Foto : Colourbox

Saxo Bank: Guld i græske aktier på sigt

01-03-2010 15:09 Jyske Bank har længe anbefalet investorer at købe græske statsobligationer. Nu taler Saxo Bank for at købe ind blandt de græske aktier trods landets alvorlige, økonomiske problemer.

Den græske gældslavine har taget både statsobligationer og aktiekurser med sig i faldet. Mens de globale aktieindeks samlet i MSCI World er faldet omkring 5 pct. siden oktober sidste år, er de græske aktier i ASE 20 faldet 37,5 pct.

Panik giver muligheder

Konklusionen i Saxo Bank lyder, at den store forskel mellem den græske aktienedtur og den øvrige verdens peger på, at det er tale om en landespecifik slowmotion-panik, som kan udvikle sig til fuldbyrdet panik.

"Hvor der er panik, er der oftest også muligheder. Derfor har vi undersøgt det græske marked for gode, langsigtede aktiekøb, som kan vise sig at blive endnu billigere, hvis rygter eller sågar politisk handling dukker op," skriver Saxo Banks analyseteam.

Udsigt til gode aktiekøb

Derfor anbefaler investeringsbanken investorer, der kan vente på at indkassere gevinsten, at gå på jagt efter græske aktier. Men vent på panikken, opfordrer Saxo Bank.

"De nye regler for beskatning af udbytte gør det langt mere attraktivt for grækerne at sælge deres nationale aktieporteføljer og i stedet købe udenlandske aktier. Det styrker et salgspres og et endnu større statsunderskud på kort sigt," vurderer Saxo Bank.

Jagten på sorte penge

Grækenland har mildest talt været ringe til at indkræve skat fra sine borgere, men som et led i landets omfattende, politiske nødbremse, vil regeringen stramme skruen om skatteopkrævningen.

Det lægger pres på de mange grækere, der har tjent sorte summer det sidste årti, og som nu ufrivilligt lander i søgelyset, hvor de skal redegøre for skatternes størrelser i forhold til skattebetalingen.
borsen statistik bnt
*****||*****Saxo Bank: Guld i græske aktier på sigt*****||*****Jyske Bank har længe anbefalet investorer at købe græske statsobligationer. Nu taler Saxo Bank for at købe ind blandt de græske aktier trods landets alvorlige, økonomiske problemer.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs