Investor

Cimber-boss: Forudsætningerne holdt ikke

24-02-2010 09:24 Cimber Sterling må erkende, at de forudsætninger, som selskabet lagde ind i 2009/10-budgettet i forhold til passagervækst og billetpriser er skudt i sænk af en negativ udvikling i luftfartsindustrien.

Det er meldingen efter onsdagens nedjustering af forventningerne, der nu lyder på et underskud af primær drift (EBIT) på 200 til 220 mio. kr. Tidligere havde Cimber forudset et tab på 60 mio. kr.

"Når både passagerantallet og billetpriserne afviger fra det forventede, er luftfart og dermed også Cimber Sterling i en meget følsom branche. Og da vi ikke længere forventer en bedring fra januar til april, som vi oprindeligt antog, men et fjerde kvartal hvor efterspørgslen og afmatningen er på niveau med det, vi har set i tredje kvartal, så vi os nødsaget til at nedjustere forventningerne," siger Jacob Krogsgaard, adm. direktør for Cimber Sterling, til nyhedsbureauet Direkt.

For selvom Cimber Sterling transporterede 60 pct. flere passagerer i tredje kvartal 2009/10 fra tredje kvartal 2008/09 lå passagervæksten 11 pct. under det ventede.

Hvilken effekt, der er størst, af den skuffende passagerudvikling eller de lavere billetpriser er ifølge topchefen vanskeligt at opgøre.

"Det er svært at skille de to effekter ad. Når der er overkapacitet på markedet og en kraftig konkurrencesituation, vil det typisk være sådan, at hvis man ikke når at sælge nok billetter, får man heller ikke de sidste dyre billetter. På den måde bliver man ramt både på antallet af passagerer og billetpriser. Vi er ramt af begge dele, og hver især er en markant følsomhed for Cimber Sterling," forklarer topchefen.

Flere har undret sig over, at Cimber Sterling indtil videre har valgt ikke at udsende de månedlige trafiktal.

"Netop det faktum, at vi har haft en passagervækst på 60 pct. i tredje kvartal og alligevel haft et meget negativt resultat er præcis årsagen til, at vi vurderede, at det ikke var hensigtsmæssigt at udsende vores månedlige trafiktal, da det ville kunne begejstre folk til at tro, at der var tale om en fantastisk udvikling," siger Jacob Krogsgaard.

Han pointerer, at selskabet er et helt andet end i tredje kvartal sidste år.

For at få et mere sammenligneligt grundlag har Cimber Sterling besluttet at vente med de månedlige tal til marts.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Cimber-boss: Forudsætningerne holdt ikke*****||*****Cimber Sterling må erkende, at de forudsætninger, som selskabet lagde ind i 2009/10-budgettet i forhold til passagervækst og billetpriser er skudt i sænk af en negativ udvikling i luftfartsindustrien.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs