23-02-2010 09:22 Når der igen kommer fart i den økonomiske vækst, vil Fjernøsten og Latinamerika føre an, og investeringsforeninger er en god og nem måde at investere på i regionerne.

Penge & Privatøkonomi sætter fokus på de mest interessante lande, hvor potentialet er enormt, men risikoen høj.

Verden er under finanskrisen blevet delt i to.

For når den økonomiske vækst for alvor kommer i gang igen, bliver det ikke den vestlige verden, der fører an i væksten. Dertil har vestlige lande som USA, England og såmænd også Danmark alt for store underskud på statsbudgetterne.

Det giver en regning, der skal betales engang i fremtiden, og det vil lægge en dæmper på væksten, når den kommer.

I stedet vil lande i Fjernøsten og Latinamerika være dem, der vokser mest.

"Væksten vil først og fremmest komme i Fjernøsten, hvor det især vil være lande som Kina og Indien, der får størst vækst, men også Brasilien," siger Henrik Drusebjerg, der er strateg på investering og opsparing i Nordea.

Når specielt de lande skiller sig ud, skyldes det blandt andet, at de har nogle velfungerende banker. Regeringerne i disse lande har ikke været nødt til at lave bankredningspakker, og de har ikke en stor portefølje af dårlige lån.

Bankerne har slet ikke haft de samme låneprodukter som vestlige banker.

Investeringsniveauet er også markant højere end i den vestlige verden.

"Det er lande, som udviklingsmæssigt stadig halter bagefter, og bare det i sig selv genererer en høj vækst," siger Søren Nemec, porteføljemanager i Jyske Invest.

Store opsparinger og mange unge

Derudover har befolkningerne i disse lande generelt sparet mere op.

Hvor en dansker typisk har brugt 100 kroner, hver gang han tjener 100 kroner, har en kineser sparet 30 procent op.

"Det skyldes, at kineserne er vant til at skulle klare sig selv, hvis de for eksempel har brug for sygdomsbehandling. Derfor er de vant til at lægge til side," siger Henrik Drusebjerg.

Opsparingen giver bedre betingelser for vækst, fordi folk har flere penge at bruge løs af.

Da den kinesiske regering for eksempel ville gøre noget for at afbøde krisen, gennemførte den en sundhedsreform, hvor den fortalte kineserne, at staten fremover ville betale for sygdomsbehandling, og dermed kunne befolkningen tillade sig at bruge mere af deres opsparing.

Befolkningssammensætningen i Fjernøsten og Latinamerika giver også bedre vækstbetingelser. Der er mange unge og få gamle. Det betyder, at der ikke er noget pres på lønnen, som der er herhjemme, hvor store årgange forlader arbejdsmarkedet, og ungdomsårgangene er små.

Mens den vestlige verden har det problem, at der i de kommende år forsvinder mange i den arbejdsdygtige alder, vil der komme en milliard ekstra ud på arbejdsmarkedet i Fjernøsten og Latinamerika.

Med høje forventede afkast plejer risikoen at følge med op, og disse lande er naturligvis ingen undtagelse.

"Risikoen er aftagende, men den er stadig højere. Selv om det er store økonomier, er det relativt små aktiemarkeder, og ved en smal investering er der en højere risiko," siger Henrik Drusebjerg.

Derfor bør man også have en bred aktieportefølje og ikke satse ensidigt på et eller få lande, medmindre det kun er en meget begrænset del af ens samlede investeringer, det drejer sig om.

Kina – verdens snart største økonomi

To amerikanske præsidenter mere, så vil Kina være verdens største økonomi.

Sådan kan man kort at opsummere potentialet i kinesiske aktier, og skal man i sin aktieportefølje vægte et enkelt land højere end andre, vil mange mene, at det skal være Kina.

I dag står USA for cirka 30 procent af verdens private forbrug, så når man skal følge udviklingen i det globale private forbrug, er det USA, man ser på.

Men det er ved at ændre sig.

Sidste år kom det private forbrug i Kina for første gang op på niveau med den kinesiske eksport til Europa og USA. Så landets økonomiske vækst er ved at blive mere og mere forbrugsdrevet.

Og der er efterhånden blevet skabt en købedygtig kinesisk middelklasse på 300 millioner kinesere svarende til hele befolkningen i USA.

"Når vi ser 10 år frem, vil Kina være et større forbrugermarked end USA, så hvor vi i dag ser på, hvordan bilsalget udvikler sig i USA, vil det nok om 10 år være det kinesiske bilsalg, vi ser på," mener Søren Nemec, porteføljemanager i Jyske Invest.

"Kina regner selv med en økonomisk vækst på 8-10 procent i de kommende år, og de er ret gode til at styre væksten. Aktiemarkedet vil sandsynligvis stige 10-15 procent i det kommende år," siger Henrik Drusebjerg fra Nordea.
Stor opsparingsboble

Kina opretholder de høje vækstrater ved at sætte offentlige investeringer i gang, blandt andet infrastrukturprojekter.

Historisk set har væksten i Kina været eksportdrevet, men det er ifølge Sydinvest gradvist ved at ændre sig.

"I forbindelse med nedgangen i den globale økonomi har Kina oplevet en nedgang i eksporten på cirka 20 procent. Det er blevet modsvaret af en stigning i den indenlandske efterspørgsel, blandt andet gennem offentlige investeringer, men det private forbrug er også steget i størrelsesordenen 15 procent," siger Niels Skovvart, afdelingsdirektør i Sydinvest.

"Stigningen i det private forbrug anser jeg faktisk for at være sund, for kineserne har historisk sparet for meget op. Man kan næsten tale om en opsparingsboble, der nu så småt er ved at blive punkteret," tilføjer han.
Antidemokratisk succes

Det er ironisk nok fraværet af demokrati i Kina, som har gjort det muligt for den kinesiske regering at styre den økonomiske vækst.

"Kina kan blandt andet tilbyde udenlandske virksomheder, der vil producere i Kina, en ekstrem effektiv infrastruktur. I Kina bygger man en motorvej, hvor man synes, den ligger bedst. De behøver ikke at tage hensyn til dem, der boede der før, og de skal ikke igennem en lang beslutningsproces," giver Henrik Drusebjerg fra Nordea som eksempel.

Selv i en situation med økonomisk krise vil Kina have positive vækstrater, forklarer Søren Nemec.

"Der vil måske nok være store udsving i økonomien, men det vil ske på et relativt højt niveau," siger han.

Indien – det nye Kina

Indien har stået lidt i skyggen af Kina, men er formentlig det næste store vækstmirakel.

Mens Kina har været god til at opbygge en effektiv infrastruktur til glæde for de mange udenlandske produktionsvirksomheder, slæber de hidtil mere bagefter i Indien.

Hvor vækstforventningerne til Kina lyder på cirka 10 procent til næste år, lyder en prognose fra Nordea Invest på 7,5 procent i Indien – hvilket dog stadig er imponerende.

"Når man sammenligner Kina og Indien, er forskellen, at der er demokrati i Indien, og det gør beslutningsprocessen mere træg. Væksten sker under hensyntagen til forskellige ting," siger Henrik Drusebjerg fra Nordea Invest.

Indien har den fordel i forhold til Kina, at befolkningen taler meget bedre engelsk, og efterhånden er lønningerne i Kina steget så meget, at Indien er billigere med hensyn til produktionsomkostninger.

Derudover har Indien en stor og veluddannet befolkning, og det er alt sammen faktorer, der giver grobund for et væksteventyr.

Brasilien – andet end olie

Latinamerika er udpeget til at være et af verdens vækstcentre fremover, og Brasilien vil føre an.

Landet er kendt for sine store oliereserver, men er meget mere end det.

Brasilien er en stor råvareleverandør til Kina, så jo mere vækst, der er i Kina, jo bedre går det i Brasilien.

Og Brasilien har pæne vækstrater. I andet kvartal steg BNP 1,9 procent sammenlignet med kvartalet inden og 7,8 procent i forhold til andet kvartal 2008.

En prognose peger dog på en mere beskeden vækst på 3,6 procent til næste år.

"Mens Kina og Indien har vækstrater på 8-10 procent om året, har Brasilien en vækst på 4-5 procent om året. Det lykkes faktisk for de brasilianske myndigheder at inddrive 35-40 procent af BNP i skatteindtægter. Det er næsten lige så meget som i vores del af verden, men det går til indkomstoverførsler. Der går ikke nær nok til investeringer, som ville øge de positive vækstrater fremover," siger Søren Nemec, der er porteføljemanager i Jyske Invest.

Til gengæld har Brasilien regionens mest fordelagtige alderssammensætning med mange unge mennesker og få ældre. Det er dog i sig selv ikke nok til at skabe vækst.








Artiklen er bragt i samarbejde med Penge & Privatøkonomi.