Investor

Dollaren styrket på hævet diskontorente i USA

19-02-2010 07:21 Når de danske investorer åbner for deres computerskærm fredag morgen, vil de opdage, at dollaren er blevet styrket ganske meget siden dansk lukketid torsdag.

Årsagen er, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har taget endnu et lille skridt i retning af en normalisering af den meget lempelige pengepolitik, som blev sat i søen for at dæmpe effekten af finanskrisen og den økonomiske nedtur.

Federal Reserve tog torsdag markedet på sengen ved at hæve diskontoen for direkte lån med 25 basispoint til 0,75 pct. Selvom det ikke er den ledende rente, der er hævet, var reaktionen ikke til at tage fejl af på valutamarkedet, hvor dollaren er styrket til 1,3480 euro fra 1,3625 euro torsdag.

"Centralbankens træk kom som en overraskelse, og det har øget spekulationerne om, at den vil trække stimuli tilbage før dens største peers (andre centralbanker, red)," siger Tomokazu Matsufuji, handler hos SBI Holdings, til Bloomberg News og tilføjer, at trækket vil sende dollaren højere.

Fed pointerede dog, at modificeringerne ikke har til hensigt at stramme de finansielle forhold for de amerikanske husholdninger eller virksomheder, og at det ikke er et signal om, at forventningerne til økonomien eller pengepolitikken er ændret. De er omtrent de samme, som de var på rentemødet i januar, lød det.

At dømme efter det, som chefen for centralbankens afdeling i St. Louis, James Bullard, sagde i forbindelse med en tal i Memphis torsdag, er der nok heller ikke udsigt til, at den ledende rente, fed funds, bliver hævet lige med det første.

"Ideen om, at der på markederne er en høj sandsynlighed for, at vi vil hæve renten senere i år er overgjorte," sagde han ifølge Bloomberg News og tilføjede:

"Der er en lille sandsynlighed, men der er også en vis sandsynlighed, eller måske mere, for at man kommer ind i 2011."

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Dollaren styrket på hævet diskontorente i USA*****||*****Når de danske investorer åbner for deres computerskærm fredag morgen, vil de opdage, at dollaren er blevet styrket ganske meget siden dansk lukketid torsdag.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs