Investor

Aktier: Vestas-aktionærer dansede samba

18-02-2010 17:00 Opdateret kl. 17.18 - Vestas nåede højest op på en torsdag, hvor C20 med nød og næppe nåede tørskoet i land.

C20 endte med en stigning på 0,3 pct. til indeks 358,60.

Vindmølleproducenten Vestas steg mest med sin fremgang på 2,2 pct. til kurs 290,20 kr.

Brasiliansk eventyr

Vestas er sammen med sine to store rivaler, tyske Siemens Wind Power og amerikanske GE Wind, blevet godkendt til at levere vindmøller til nye vindkraftprojekter i Brasilien.

"Endnu er der ikke tale om nogen ordrer, men det er positivt, at Vestas er kommet med i slutrunden. Det bliver sandsynligvis flere forskellige vindmølleproducenter, som skal levere til parkerne og ikke blot én," skrev Nordea her til morgen.

Stigningen til Vestas-aktien kom på trods af, at den norske bank DnBNOR
har skåret 30 kr. af sit kursmål på Vestas, så det nu er rundet ned til 400 kr. Der hører dog stadig en købsanbefaling med.

Rygter styrkede FLS

Også FLSmidth endte dagen pænt efter at være blevet løftet frem af rygter om en cementordre fra Ghana. FLS-aktien steg 0,8 pct.

Novozymes og Danisco fortsætter deres indbyrdes battle i C20-indekset, og i dag blev gårsdagens udvikling spejlvendt.

Novozymes steg 1 pct., mens Danisco lå med i bunden med et dyk på 0,9 pct.

Fyreseddel til adm. direktør

En nedjustering mindre end to måneder efter en opjustering blev for meget for bestyrelsen i landbrugsselskabet FirstFarms, der har valgt omgående at fyre sin topchef.

Det sendte aktien ned med 6,9 pct.

Neurosearch endte med en pæn stigning på 6,6 pct., hvilket dog ikke måler sig med aktieeuforien for to uger siden, hvor Neurosearch steg knap 100 pct. på én dag.

I dag fejrede aktionærerne positiv interesse for Neurosearchs lægemiddelkandidat, Huntexil, i USA.

Stort dansk potentiale i USA

I et interview med Børsen TV fremhæver Danmarks ambassadør i USA, Friis Arne Petersen, blandt andet Neurosearch og Novo Nordisk som danske succeshistorier i USA.

"Det er store succeser og gennembrud, som kan blive cash cows for dem. Jeg tror, det er gode eksempler på at illustrere, hvor stort potentialet er for danske virksomheder," siger Friis Arne Petersen til Børsen TV.

Se interviewet med ambassadøren ved at klikke på tv-ikonet øverst til højre.
borsen statistik bnt
*****||*****Aktier: Vestas-aktionærer dansede samba*****||***** Opdateret kl. 17.18 - Vestas nåede højest op på en torsdag, hvor C20 med nød og næppe nåede tørskoet i land.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs