Investor

Nykredit taber milliarder på Forstædernes Bank
Foto : Scanpix

Nykredit taber milliarder på Forstædernes Bank

Relateret indhold

Borsen.dk


12:53 Opkøbet af Forstædernes Bank har kostet Nykredit dyrt på bundlinjen.

I årsregnskabet for 2009 meddeler Nykredit, at nedskrivninger på bankudlån i Forstædernes Bank blev 4845 mio. kr. eller 20,9 pct. Til sammenligning landede nedskrivninger på bankudlån i Nykredit Bank på 1002 mio. kr. eller 1,3 pct. af udlånet.

"Den økonomiske krise har betydet væsentlig større tab og langt større, end vi forventede ved indgangen til 2009. Samtidig har vi også større omkostninger til hybrid kernekapital optaget i markedet og til Bankpakke I," siger Nykredits koncernchef Peter Engberg Jensen.

Øget udlån

For 2010 venter Nykredit en fortsat høj udlånsvækst og en basisindtjening før
nedskrivninger i niveauet 3,7 til 4,0 mia. kr.

Nedskrivninger på bank- og realkreditudlån ventes fortsat på et højt niveau, mens nedskrivningerne i Forstædernes Bank vil blive stabiliseret.

Dermed ventes de samlede nedskrivninger at blive lavere end i 2009, og koncernresultatet før skat vil ifølge ledelsens prognoser lande i intervallet 0-1,5 mia.

Nykredit-koncernens resultat før skat eksklusive Forstædernes Bank blev 4923 mio. kr., mens det inklusive Forstædernes Bank landede i beskedne 179 mio. kr.

Koncernens resultat efter skat landede på 129 mio. kr. mod et underskud
på 695 mio. kr. året før.

"I 2. halvår er samtlige engagementer i Forstædernes Bank gennemgået og revurderet i lyset af konjunktursituationen. De samlede nedskrivninger i 2009 udgør herefter 4,8 mia. kr. eller 21 pct. af udlånet. Processen har været meget omfattende - og meget dyr - men banken er nu klar til fusionen med Nykredit Bank i foråret," siger Peter Engberg Jensen og fortsætter:

"Alt i alt står Nykredit imidlertid i dag strategisk bedre, end da vi gik ind i finanskrisen."

Basisindtægter af kundevendte forretninger steg med 17 pct. igen eksklusiv Forstædernes Bank.

Nykredit øgede i 2009 udlånene med 63 mia. kr. til 1031 mia. kr. - ekskl. Forstædernes Bank. Udlånsvæksten fordeler sig med 38 mia. kr. til private og 25 mia. kr. til erhvervskunder.
borsen statistik bnt
*****||*****Nykredit taber milliarder på Forstædernes Bank*****||*****Opkøbet af Forstædernes Bank har kostet Nykredit dyrt på bundlinjen.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs