Investor

Er ordrebøgerne blevet tykkere i Vestas?
Topchef i Vestas, Ditlev Engel, skal fremvise en masse nye ordrer, hvis analytikere og investorer skal stilles tilfredse.
Foto : Scanpix

Er ordrebøgerne blevet tykkere i Vestas?

09-02-2010 12:35 Ordrebogen hos den danske vindmølleproducent Vestas var efter tredje kvartal på sit laveste niveau i fire år. Men den er utvivlsomt faldet yderligere - og ret meget endda - frem til udgangen af 2009.

Ordrebogen er det store fokusområde i onsdagens årsregnskab fra den danske vindmøllegigant, og et for stort fald i ordrebeholdningerne vil forstærke spekulationerne om en kommende nedjustering fra selskabet.

Måske kommer nedjusteringen allerede i årsregnskabet.

Mere end 2000 MW

Ved udgangen af tredje kvartal havde Vestas en ordrebeholdning opgjort i megawatt (MW) på 3014, hvilket i mønt svarede til 3,5 mia. euro.

"For at markedet skal blive positivt overrasket vurderer vi, at ordrebogen skal være større end 2000 MW, og at nye ordrer i fjerde kvartal skal overstige 1250 MW," skriver aktieanalytiker Frederik Meinertsen fra Handelsbanken Capital Markets i bankens nyhedsbrev Finansinfo.

Selv forventer han, at ordrebogen er skrumpet til mellem 1500 MW og 1750 MW, og at nye ordrer i fjerde kvartal vil udgøre mellem 1000 og 1250 MW.

Påvirker omsætningen

Der er samtidig en naturlig kobling mellem størrelsen af ordrebogen og forventningerne til Vestas' omsætning og indtjening for hele året.

Vestas har udtrykt forventninger om, at det vil kunne nå en omsætning i 2010 på 7-8 mia. euro. Men den svage ordreudvikling sætter pres på prognosen.

"Vi vurderer, at Vestas allerede nu får svært ved at nå sine forventninger for 2010, og at der er risiko for en potentiel nedjustering på cirka 500 mio. euro i forbindelse med helårsregnskabet," oplyser Frederik Meinertsen.

Konsensus blandt analytikerne samlet set er dog, at Vestas i 2010 vil nå en omsætning på 7,25 mia. euro. Det viser et estimat indsamlet af SME Direkt blandt 19 analytikere.

Selve regnskabet for 2009 ventes at vise en stærk afslutning på året, hvis man lige ser bort fra ordreudviklingen. Omsætningen for hele 2009 ventes dermed at lande på i underkanten af 7 mia. euro, hvilket i givet fald vil være en spids under selskabets udmeldte prognose på 7,2 mia. euro.

Analytikernes forventninger forud for 2009-regnskabet:

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Er ordrebøgerne blevet tykkere i Vestas?*****||*****Ordrebogen hos den danske vindmølleproducent Vestas var efter tredje kvartal på sit laveste niveau i fire år. Men den er utvivlsomt faldet yderligere - og ret meget endda - frem til udgangen af 2009.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs