Investor

Aktier: Fald til samtlige C20-selskaber

05-02-2010 10:23 Der er kun meget få aktieinvestorer, som har noget at glæde sig over fredag. Samtlige aktier i C20-indekset er åbnet i minus, og kun et par biotekselskaber går mod strømmen blandt de mest handlede aktier.

C20-indekset ligger efter en times handel 1,1 pct. lavere i niveau 352,0. Mindst ringe går det for Vestas, der kun bakker marginalt, mens Jyske Bank agerer bundprop med et fald på 2,6 pct. til kurs 201,3. Bankerne er også blandt de mest faldende sektorer i Europa.

På dagens liste over de 20 mest handlede aktier har ugens to store funklende stjerner, biotekselskaberne NeuroSearch og TopoTarget, taget plads, selvom de normalt ikke er blandt de 20 mest handlede aktier.

TopoTargets nye amerikanske partner Spectrum Pharmaceuticals lovpriste på en telekonference torsdag aften kræftmidlet belinostats potentiale, og det får TopoTarget, der kan tjene mange penge på belinostat-succes, til at fortsætte opturen fredag.

"Belinostat er potentielt det bedste produkt i sin klasse. Sikkerhedsprofilen er utrolig god, og det betyder, at belinostat kan kombineres med andre midler, hvilket øger markedspotentialet. Vi har lavet en rigtig god aftale og ser et kæmpe markedspotentiale, og ikke mindst så har vi en enestående partner i TopoTarget," sagde Spectrum-ledelsen på telekonferencen.

TopoTarget stiger 4 pct. til kurs 4,95 og er dermed steget imponerende 74 pct., siden partnerskabsaftalen med Spectrum blev annonceret tirsdag.

NeuroSearch 'nøjes' med en stigning på 1,8 pct. til kurs 203.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Aktier: Fald til samtlige C20-selskaber*****||*****Der er kun meget få aktieinvestorer, som har noget at glæde sig over fredag. Samtlige aktier i C20-indekset er åbnet i minus, og kun et par biotekselskaber går mod strømmen blandt de mest handlede aktier.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs