Frygten for "Double Dip" lurer i bankerne

05-02-2010 08:54 Uvelkomment barn har mange navne. Og i finansverdenen har frygten for at økonomien tager endnu dyk flere navne. Men uanset navnet, så afspejler både regnskaber og udtalelser i bankverdenen, at frygten er reel.

I går udtalte Danske Banks topchef Peter Straarup de frygtede ord, "Double Dip". Et begreb, der dækker over, at væksten knækker to på hinanden følgende gange. Det går også under begrebet "W", der beskriver vækstkursen.

Godt nok var Straarups udmelding, at han absolut ikke ventede endnu en nedtur. Men hans udtalelse blev ikke bakket op af hans eget regnskab, hvor der er sat 26 mia. kr. af til netop det scenario.

I Berlingske Business frygter Nordeas topchef Peter Schütze at kombinationen af lave renter, bobler og nye regler for finanssektoren kan få økonomien i knæ igen.

"Jeg vil ikke sætte tid eller størrelse på en ny krise. Jeg vil blot gøre opmærksom på, at vi har en tro kopi af situationen op til finanskrisen - bortset fra, at vi nu har endnu mere likviditet og endnu lavere rente. Man bør måske være behændig nok til at undgå en gentagelse," siger han til avisen.

Søger at berolige

På den internationale scene er den også gal. I går forsøgte Den Europæiske Centralbanks chef Jean-Claude Trichet at berolige investorerne i forhold til de svage økonomier i eurozonen.

Men selv om han bakkede både Grækenland, Portugal og Spanien op, så var fornemmelsen blandt analytikerne, at problemerne langt fra er overståede.

Chefen for økonomisk analyse i den franske storbank BNP Paribas siger til Bloomberg News, at der skal mere på bordet end forsikringer fra Trichet.

"Der skal ske noget for at vende tilliden til økonomien. Indtil videre siger markedet, at de nuværende tiltag ikke er gode nok. Det kan gå hen og blive værre, før det bliver godt igen," siger han.

Svær balancegang

Én ting er alle enige om: Det bliver en meget svær balancegang at holde økonomien oven vande, når væksten vender tilbage. Det vil nemlig betyde højere renter fra centralbankerne, der igen vil betyde højere boligrenter, der så igen rammer boligejere og dermed også forbruget.

Omvendt vil en for lang periode med meget lave renter sende inflationen gennem taget, et scenario som hverken eurozonens regeringer eller ECB har lyst til at se ske.