Investor

Vild optur i Neurosearch og rekord for Novo Nordisk
Foto : Neurosearch

Vild optur i Neurosearch og rekord for Novo Nordisk

03-02-2010 17:06 Dansk biotek har fået en kraftig vitaminindsprøjtning de seneste dage efter positive nyheder fra flere af de fremtrædende selskaber.

Onsdag gjorde NeuroSearch kraftig reklame for sig selv med stærke data for et middel mod Huntingtons Sygdom, og på aktiemarkedet blev det belønnet med en eksplosiv stigning på næsten 100 pct.

Blandt de store aktier i C20-indekset var der nogenlunde ligevægt mellem minusser og plusser, men en stigning i sværvægteren Novo Nordisk, som dermed lukkede i det højeste kursniveau nogensinde, var tungen på vægtskålen i indekset, som endte 0,7 pct. højere i niveau 360,48.

Fra biotek til medicinal

Hovedbegivenheden var dog NeuroSearch, der er kommet et stort skridt nærmere transformeringen fra biotekselskab til medicinalselskab, da selskabet efter mere end 20 års forskning og udvikling nu for første gang nogensinde står med et sæt succesrige fase 3 data på hånden.

Data fra den europæiske arm af fase 3 studiet med Huntexil til behandling af Huntingtons Sygdom viser således, at lægemidlet giver signifikante forbedringer af flere af de bevægelsessymptomer, der er forbundet med sygdommen.

"Det her er altafgørende. I min verden er NeuroSearch i dag en helt anden virksomhed og i en helt anden liga end i går," siger topchef i NeuroSearch, Flemming Pedersen, til Direkt.

Investorerne var enige i den betragtning og handlede aktien 97,7 pct. op i kurs 168.

Højere kursmål

Langt mere kan være i vente ifølge Jyske Bank, som ser mulighed for mere end en fordobling i aktiekursen herfra.

Banken har efter nyheden således løftet kursmålet for aktien til 380 kr. fra 165 kr. forud for de positive data.

Den vilde optur for NeuroSearch kom bare dagen efter en voldsom stigning i TopoTarget, efter TopoTarget indgik en vigtig partnerskabsaftale om et af sine produkter.

De opløftende meldinger fra de to selskaber skaber tilsyneladende håb i relation til de andre børsnoterede biotekselskaber.

I hvert fald var der onsdag desuden et plus til Bavarian Nordic på 6,5 pct., en stigning til LifeCycle Pharma på 5,3 pct. og en fremgang i Genmab på 2,2 pct.

Novo Nordisk var med en aktieomsætning på over 1,2 mia. kr. den klart mest handlede aktie, og investorerne viste stor aktivitet på købersiden, hvilket løftede aktien i en ny kursrekord i 380,6 kr. - efter en stigning på 4,3 pct.

Efter tirsdagens regnskab fra medicinalgiganten løftede flere analysehuse onsdag kursmålet på aktien.

I C20 trak bankerne godt ned, og det var ligeledes billedet i resten af Europa. Danske Bank gik forrest med et fald på 3,5 pct. til kurs 128,7 forud for bankkoncernens årsregnskab, der offentliggøres torsdag før børsåbningen.

Analytikerne venter i den forbindelse et årsresultat på 1,9 mia. kr. efter skat, viser et estimat fra SME Direkt.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Vild optur i Neurosearch og rekord for Novo Nordisk*****||*****Dansk biotek har fået en kraftig vitaminindsprøjtning de seneste dage efter positive nyheder fra flere af de fremtrædende selskaber.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs