Investor

Ugen der kommer: Trichet presset af Grækenland

Relateret indhold

Grafikker

Eurostater under pres. Kilde: Danske Bank
Nøgletal mandag, tirsdag og onsdag. Kilde: Danske Bank
Nøgletal torsdag og fredag. Kilde: Danske Bank

Borsen.dk


30-01-2010 12:56 Selvom der ikke er tvivl om renten på denne uges møde i Den Europæiske Centralbank (ECB), så er der rigeligt med bekymrede miner i og uden for centralbanken.

Torsdag kommer centralbankchef Jean-Claude Trichet med sin rentemelding. Økonomerne føler sig sikre på, at renten også efter mødet i ECB vil hedde 1 pct.

Danske Bank forventer, at tonen fra Trichet vil være en smule mere positiv end på det foregående møde, men bekymringerne om Grækenland stadig er i fokus.

"Markederne har fortsat opmærksomheden rettet mod risikoen for en græsk statsbankerot. Frygten blussede igen op på aktiemarkederne, da situationen på det græske obligationsmarked kom ud af kontrol," skriver Danske Bank.

Fanget i et jerngreb

Den udlægning er ikke overdrevet. Renten på den græske, 10-årige statsobligation tordnede 90 basispoint i vejret på to dage, og kun et rentefald fredag sikrede en rente under 7 pct.

Den voldsomme frygt for et sammenbrud i det gældsplagede Grækenland sendte afstanden mellem den græske og tyske obligationsrente op i et nyt topniveau på næsten 400 basispoint.

Røde ører og statsfinanser

Også Portugal blev hevet med ned af det store fokus på Europas gældsproblemer på det økonomiske topmøde i Davos. Portugal overraskede med at præsentere et revideret budget, der viste et højere statsunderskud end ventet i 2009 på 9,3 pct. af BNP.

Men rentemødet i ECB er ikke ugens eneste vigtige begivenhed på nøgletalsfronten.

Fra USA kommer en strøm af interessante tal fra USA - blandt andet ISM-tal - men arbejdsmarkedsrapporten fredag vil nok trække mest opmærksomhed.

Flere amerikanere i arbejde

Danske Bank forventer en stigning på 50.000 i beskæftigelsen samt en uændret ledighed i USA på 10,0 pct. i januar.

"Arbejdsmarkedsindikatorer såsom ansøgninger om arbejdsløshedsunderstøttelse peger på en fortsat bedring i beskæftigelsen, og den samlede BNP-vækst er igen steget kraftigt, hvilket tyder på snarlig øget jobvækst," skriver Danske Bank.

I Danmark kommer det vigtigste nøgletal i næste uge på tirsdag. Her lander dugfriske tal fra detailsalget i den vigtige julemåned. Danske Bank venter en fremgang på halvanden procent.
borsen statistik bnt
*****||*****Ugen der kommer: Trichet presset af Grækenland*****||*****Selvom der ikke er tvivl om renten på denne uges møde i Den Europæiske Centralbank (ECB), så er der rigeligt med bekymrede miner i og uden for centralbanken.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs