Investor

Apples nye satsning hedder iPad

27-01-2010 19:44 Opdateret kl. 20.05 - Efter måneders spekulation og hype blev Apples nyeste satsning afsløret onsdag aften. Den hedder iPad og er Apples største lancering siden iPhonen for tre år siden.

iPaden blev åbenbaret af topchef Steve Jobs ved et tæt pakket pressemøde i San Francisco. Den er en såkaldt "tavle-computer" eller tablet computer, hvor man kan læse både magasiner, aviser, bøger, se film og gå på internettet.

"Vi ønsker at begynde 2010 med at introducere et i sandhed magisk og revolutionært produkt," sagde Steve Jobs i vanlig selvsikker stil på mødet.

10 timers batteri

Tavle-computeren har en 9,7-tommer eller 25 centimeter stor skærm og et touchscreen-tastatur, der næsten er i fuld størrelse. Den vejer 700 gram og er lidt over en centimeter i bredden.

Den har en måneds standby-tid, og batteritiden er hele 10 timer, hvilket udløste store klapsalver på pressemødet.

Prisen på det nye legetøj starter ved 499 dollar.

iPad skal nu gå i fodsporene på storsællerter som iPhone og MacBook, og mens salget af iPods nu skrumper, leder Apple efter en værdig efterfølger til at skabe vækst.

Afslørede iBook

Sammen med iPaden introducerede Steve Jobs desuden applikationen iBook Store. Med den kan man købe bøger, på samme måde, som det er muligt at købe musik igennem iTunes Store.

"Amazon har gjort et fantastisk job med Kindle. Vi står på Amazons skuldre - og går lidt videre," sagde Steve Jobs ifølge Bloomberg, da han præsenterede iBook.

Derudover understøtter iPaden mere end 140.000 applikationer, som allerede er tilgængelige via selskabets iPhone og iPod Touch, fortalte Steve Jobs på pressemødet.

"iPaden er meget mere intim end en laptop og meget mere kompetent end end smartphone," sagde han ifølge Bloomberg.

Ikke nødvendigvis en sællert

På trods af de mange rygter og hype, bliver iPaden dog ikke nødvendigvis en storsællert, spår analytikere ifølge Reuters.

Der mangler stadig bevis for, at forbrugerne kan se ideen med produktet, der er en mellemting mellem en iPhone og en bærbar computer, og flere selskaber har da også forsøgt sig med tablet-computere før Apple uden held.

Apples aktier steg en time efter afsløringen med 1,2 pct. til kurs 209.
borsen statistik bnt
*****||*****Apples nye satsning hedder iPad*****||***** Opdateret kl. 20.05 - Efter måneders spekulation og hype blev Apples nyeste satsning afsløret onsdag aften. Den hedder iPad og er Apples største lancering siden iPhonen for tre år siden.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs