Grækenland nærmer sig dyr skammekrog

27-01-2010 16:47 Gældsproblemerne har fået Grækenland til at rasle ned af ratingbureauernes rangstiger. Landet nærmer sig farezonen, hvor græske obligationer ikke længere er gyldige som sikkerhed.

Grækenland er under beskydning fra adskillige sider i øjeblikket. Renterne tordner i vejret, konkursfrygten er rekordhøj, og aktierne søger mod syd.

Men også de internationale kreditvurderinger kan sende Grækenland ud på endnu tyndere is og lamme den sydeuropæiske økonomi.

Ude af det gode selskab

Både S&P og Fitch har BBB+ som kreditvurdering på Grækenland, mens Moody's har en rating på A2.

Dermed begynder Grækenland at nærme sig det kritiske niveau i Den Europæiske Centralbank (ECB). Worst case er, at græske statsobligationer ikke længere kan stilles som sikkerhed ved bankernes låntagning i ECB.

Normalt kræver ECB en rating fra minimum ét kreditvurderingsbureau på mindst A3/A, konstaterer Nordeas chefanalytiker, Anders Matzen. Men gennem finanskrisen har ECB tilladt obligationer med en rating på BBB-.

"ECB planlægger imidlertid at vende tilbage til den gamle rating grænse på A3 ved udgangen af 2010, og det kræver altså blot to nedgraderinger fra Moody's før en Grækenland kommer i farezonen," siger Anders Matzen.

Frem med arbejdstøjet

Og der ser ikke ud til at være noget at hente for Grækenland. Flere rådsmedlemmer i ECB har gjort det tydeligt, at der ikke er planer om at udsætte genindførslen af de gamle rating-grænser.

"ECB's sabel-raslen er altså et tydeligt signal til græske politikere om at komme i arbejdstøjet og gennemføre de nødvendige økonomiske reformer for at bringe økonomien og budgettet på ret køl," påpeger chefanalytikeren.

Verdens vigtigste navne inden for økonomi er i øjeblikket samlet i Davos, og her er talen over for Grækenland ikke til at misforstå.

Grækenland skal redde sig selv

Grækenland har ikke gjort nok for at redde budgetunderskuddet, og landets troværdighed kan ligge på et meget lille sted i øjeblikket.

Desuden er EU-Kommissionen ikke klar til at slække på reglerne til eurolandene, der maksimum må have et budgetsunderskud på 3 pct. af BNP.

Grækenland har afslået hjælp udefra, og ifølge Anders Matzen er det tydeligt, at de fleste lande i første omgang mener, at Grækenland må redde sig selv gennem en økonomisk hestekur.

"Først når det er på plads, kan der blive tale om, at EU træder til med hjælp, hvis Grækenland ikke kan rejse flere penge på lånemarkedet," vurderer chefanalytikeren.