Investor
Foto : Scanpix
Danske Bank tømte Stein Baggers konti
Relateret indhold
Borsen.dk
26/01
25/01
10/06
27-01-2010
07:13
Danske Bank var hurtig til at smække kassen i, da Stein Bagger tog flugten, og IT Factory-svindlen blev kendt.
Stein Bagger gik under jorden på en luksusrejse i jetsetparadiset Dubai i slutningen af november 2008. På det tidspunkt havde den tidligere IT Factory-direktør 492.485,50 kr. stående på forskellige konti i Danske Bank.
Den 1. december blev IT Factory begæret konkurs efter afsløringen af svindel med leasingkontrakter.
Den 9. december fulgte en konkursbegæring mod Stein Bagger, som blev afkrævet minimum 100 mio. kr., og det fik tydeligvis Danske Bank ud af startblokkene.
Allerede dagen efter tømte storbanken samtlige Stein Baggers konti, fremgår det af en ny redegørelse i Stein Baggers personlige konkursbo, som er afleveret til skifteretten i Sø- og Handelsretten.
"Det bemærkes, at Danske Bank A/S den 10. december 2008 foretog modregning i skyldnerens samlede indeståender, store i alt 492.485,50 kr. Danske Bank har overfor boet oplyst, at modregningen var baseret på skyldnerens kautionsforpligtelser i forhold til en af banken stillet kredit for Agios United S.A., nu under konkurs," fremgår det af redegørelsen, som er udarbejdet af kuratorerne i boet, advokat Nete Weber og advokat Boris Frederiksen.
Det udenlandske selskab Agios United S.A. blev på daværende tidspunkt opfattet som et selskab 100 pct. ejet af Stein Bagger.
Fordi Danske Bank var hurtig på aftrækkeren, undgik banken, at Stein Baggers indestående på knap en halv mio. kr. havnede i konkursboet.
Da skifteretten fire uger senere slog fast, at den tidligere så succesrige it-direktør ikke kunne betale sine regninger, var samtlige fire Danske Bank-konti tømt ned til sidste 50-øre.
Banken har forklaret, at man forud for tømningen af kontiene havde opsagt Stein Baggers kredit knyttet til Agios United S.A., som Bagger kautionerede for personligt.
"Banken havde efter det oplyste opsagt kreditten før den foretagne modregning, hvorved skyldnerens kautionsforpligtelse aktualiseredes," fremgår det af den seneste redegørelse fra kuratorerne.
Præcis hvornår og hvordan det er sket, fremgår ikke af redegørelsen. Men da opsigelsen ikke fik Stein Bagger til at dukke op med en check til udligning af parternes mellemværende, gik Danske Bank i aktion.
Selv om banken sikrede sig knap en halv mio. kr. på Stein Baggers personlige konti, har IT Factory-svindelsagen været et ualmindeligt dyrt bekendtskab for Danske Bank, der tidligere har opgjort sit mellemværende med IT Factory til 350 mio. kr.
Kilde: Jyllands-Posten

*****||*****Danske Bank tømte Stein Baggers konti*****||*****Danske Bank var hurtig til at smække kassen i, da Stein Bagger tog flugten, og IT Factory-svindlen blev kendt.*****||*****
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
borsen.dk
Seneste Investornyheder
- 24-05-2012
-
17:03
-
16:41
-
16:20
-
16:19
-
16:01
-
15:57
-
15:15
-
15:13
-
14:39
-
14:23