Investor
1 indlæg til denne artikel
Deltag i debattenDanisco vil tjene tykt på fedme
Relateret indhold
Borsen.dk
Koncernens egne tal viser, at markedet for sunde madvarer svarer til 20 pct. af det totale fødevaresalg. Det vil sige mere end 2.580 mia. kr., og andelen er stigende.
"I 2005 var der 2 mia. overvægtige eller decideret fede voksne i verden. I 2015 vil det tal være vokset til 3 mia. voksne. Samtidig bliver der flere ældre mennesker. I 2050 vil der være tre gange så mange over 60 år i forhold til 2000 som ofte skal holde øje med deres helbred," siger Andrew Morgan, øverste videnskabelige chef hos Danisco.
Selve ingrediensmarkedet - det vil sige de ting, der skal tilsættes madvarer i form af stivelse, sødestoffer, fortykkelse, kemiske stoffer, etc. - inden for sundheds-relaterede ingredienser er på mere end 9 mia. euro eller 76 mia. kr., viser beregninger fra Danisco.
På en telekonference for primært aktieanalytikere gennemgik Andrew Morgan den specielle del af ingrediensmarkedet og Daniscos forretningsmuligheder.
Han ville dog ikke oplyse egentlige tal om forventningerne til omsætning og indtjening. Men gennemgangen viste, at Danisco i høj grad arbejder tæt sammen med sine kunder og nogle gange indgår deciderede partnerskaber for at sikre sig adgang til viden om, hvad kunderne efterspørger.
Koncernen har 880 ansatte, som udelukkende beskæftiger sig med innovation, og de er en del af et samlet budget på 743 mio. kr. Også kostens indvirkning på sygdomme, sær tarmenes reaktioner på forskellige tilsætningsstoffer, er Daniscos videnskabelige topspeciale.
Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten.
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Seneste Investornyheder
- 21-05-2012
-
16:33
-
16:04
-
15:53
-
15:37
-
15:14
-
15:10
-
14:49
-
14:38
-
14:23
-
13:46



