Investor
1 indlæg til denne artikel
Deltag i debattenInvesteringsråd: Aktierne kan stige 15 pct. i år
Relateret indhold
Pleasure.dk
"Virksomhedernes produktion ligger på nuværende tidspunkt væsentligt under niveauet for forbruget, og derfor mener vi, at produktionen vil stige ganske pænt over de kommende kvartaler. Også selv om forbrugerne ikke udviser den store købelyst," forklarer Nordeas chefstrateg, Henrik Drusebjerg.
Han forudser at de kommende regnskaber vil vise, at virksomhedernes indtjening stiger med mere end 25 pct. i år.
Den optimistiske melding kommer efter et år, hvor aktierne 8. marts sidste år nåede bunden, og hvor de siden er steget med omkring 70 pct.Nordeas argumenter støttes af Nykredits aktiechef, Rolf Solgård, som tror, at den kommende regnskabssæson vil byde på positive overraskelser, også selv om analytikerne igennem en længere periode har hævet deres forventninger.
"Forventningerne til de kommende selskabsmeddelelser er blevet løftet gennem de seneste måneder, men jeg mener stadig, at der er plads til positive overraskelser," siger Rolf Solgård.
Han påpeger samtidig, at vi står foran en problemløs regnskabssæson, og at såvel professionelle som private investorer derfor anbefales at kigge længere ud i horisonten, når de skal vurdere, om de skal købe aktier nu eller om de skal vente.
Finansbankens chefstrateg, Nils Thygesen, er noget mindre optimistisk.
"Som aktieniveauet er lige nu, skal virksomhederne øge deres indtjening med 25 pct., før kurserne stemmer overens med indtjeningsforholdene. Det mener jeg godt kan blive svært set i lyset af, at de globale vækstudsigter ikke er opløftende. Derfor mener jeg nærmere, at aktierne kommer til at ligge fladt," forklarer Nils Thygesen.
Han påpeger videre, at året vil byde på stigninger i renten, som igen vil gøre det mindre attraktivt at holde aktier.
Til det siger Nykredits Rolf Solgård, at det er mere farligt at overse en optur end det er at overse en nedtur.
Finansbankens Nils Thygesen siger da også, at han bestemt ikke mener, at aktierne er overvurderede på nuværende tidspunkt.
"Men vi skal ikke regne med, at væksten bliver høj, særligt ikke i lyset af, at gælden er betydelig både blandt mange private og ikke mindst blandt regeringerne i mange lande. Og så er det sandsynligt, at bankerne vil fortsætte med at være forsigtige i deres udlånspolitik."
Nykredits Rolf Solgård vil dog ikke udelukke, at det kommer til at gå lidt hurtigere.
"Mange virksomheder har været igennem en kur under krisen, som betyder, at de stærkeste virksomheder er blevet stærkere, mens svage virksomheder er blevet svagere og måske er bukket under," forklarer han.
I Nordea mener Henrik Drusebjerg, at det er forkert, når mange »pessimister« forventer, at flertallet af virksomheder kommer til at produceret til lager i de kommende uger.
"Vores analyser viser, at virksomhederne har nedbragt lagre i stor stil. Derfor forventer vi også, at det der produceres vil blive solgt til kunderne," siger Henrik Drusebjerg.
Mens usikkerheden står på, anbefaler PFA’s chefstrateg, Henrik Henriksen, at investorerne passer godt på, når de skal investere i finansaktier, som altid har det skidt i perioder, hvor renten stiger.
Til gengæld mener han, at der atter er basis for at kigge meget godt efter såvel cykliske som defensive aktier.
"Og så mener jeg i øvrigt, at Kina bliver et helt afgørende marked for aktier det kommende år," udtaler Henrik Henriksen til Investeringsrådet.
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Seneste Investornyheder
- 24-05-2012
-
17:03
-
16:41
-
16:20
-
16:19
-
16:01
-
15:57
-
15:15
-
15:13
-
14:39
-
14:23



