Investor

Danskerne handler aktier som aldrig før
Foto : Colourbox

Danskerne handler aktier som aldrig før

05-01-2010 11:39 Aktienedturen i 2008 spredte frygt for, at de private investorer ville tage flugten fra aktiemarkedet. Men en handelsrekord på Københavns Fondsbørs for internetmæglerne i 2009 har punkteret det scenarium.

Internetmæglerne, der har specialiseret sig i online aktiehandel til privatkunder, oplevede en stigning på 17 pct. i handlerne sidste år sammenlignet med 2008, så en gennemsnitlig handelsdag bød på knap 10.000 handler.

Omsætningen pr. handelsdag faldt til gengæld 8 pct. til 652 mio. kr. sidste år.

"Efter endnu et rekordår for de privates aktiehandel kan vi konstatere, at rygtet om den danske aktiekulturs død var stærkt overdrevne," siger Max Gandrup, der leder den danske afdeling af internetmægleren Nordnet.

Internetmæglerne fortsætter samtidig med at erobre markedsandele på Københavns Fondsbørs både målt på antallet af handler og omsætning.

"Der er ingen tvivl om, at de store kursfald i 2008 og indledningen af 2009 fik mange private investorer til at kigge nærmere på deres omkostninger og vurdere kvaliteten af investeringsrådgivningen i deres bank," siger Max Gandrup om baggrunden for den store tilstrømning af kunder, Nordnet oplevede i 2009.
borsen statistik bnt
*****||*****Danskerne handler aktier som aldrig før*****||*****Aktienedturen i 2008 spredte frygt for, at de private investorer ville tage flugten fra aktiemarkedet. Men en handelsrekord på Københavns Fondsbørs for internetmæglerne i 2009 har punkteret det scenarium.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs