Investor

Vestas-konkurrent kan løbe med stor ordre

29-12-2009 11:27 Vestas topper tirsdag listen over største stigninger på det danske aktiemarked efter skriverier i medierne om, at vindmølleproducenten skulle være tæt på en ordre fra portugisiske Martifer Group i Brasilien på 218 MW.

Aktionærerne skal dog ikke glæde sig for tidligt, for Martifer oplyser nu til nyhedsbureauet Direkt, at også indiske Suzlon Energy er inde i billedet - og inderne virker umiddelbart til at have et forspring i kapløbet om ordren.

" Vi har endnu ikke besluttet os, men vil anvende møller fra enten Vestas eller Suzlon. Det er nok mest sandsynligt, at det bliver Suzlon," siger Sónia Baldeira fra Martifer Groups investor relations til nyhedsbureauet Direkt.

Vindmølleordren er kommet i spil efter tildeling af projekter i Brasilien på samlet 1800 MW under en nyligt afholdt stor budrunde - og af det samlede udbud har Martifer altså fået sikret sig rettighederne til bygning af i alt 8 projekter med en samlet kapacitet på 217,8 MW.

Sónia Baldeira lader forstå, at projekterne oprindeligt blev præsenteret i budprocessen med møller fra Suzlon, men at der til projektet altså også kan anvendes møller fra Vestas, som af Martifers brasilianske chef er blevet bedt om også at komme med priser.

"Forskellen mellem de to er, at Vestas-møllerne kan give en bedre load factor, men til gengæld er prisen også højere. I det tilfælde, der vælges Suzlon, fås en lavere load factor gennemsnitligt på 4-5 pct., men du betaler omvendt også en lavere pris," konstaterer Sónia Baldeira.

Martifer Group estimerer, at et projekt i Brasilien fuldt udviklet med veje, møller mv., koster mellem 4-4,8 mio. reais per megawatt, svarende til 1,65-1,8 mio. euro per megawatt.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Vestas-konkurrent kan løbe med stor ordre*****||*****Vestas topper tirsdag listen over største stigninger på det danske aktiemarked efter skriverier i medierne om, at vindmølleproducenten skulle være tæt på en ordre fra portugisiske Martifer Group i Brasilien på 218 MW.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs