Investor

Vestas-aktien under kurs 300
Foto : Vestas A/S

Vestas-aktien under kurs 300

22-12-2009 10:04 Vestas-aktien er tirsdag røget under kurs 300 på børsen i København for første gang siden den 21. april, hvor aktien lukkede i kurs 287. Aktien handler ved 9.45-tiden 0,6 pct. lavere i kurs 299,75.

Vindmølleproducentens svage ordreindtag i 2009 har sået stor tvivl i markedet om, hvorvidt Vestas kan nå sine stædigt fastholdte forventninger til hele 2009, men måske specielt 2010. Det er især det store amerikanske marked, som Vestas har store forhåbninger til, der har været længere om at komme i gang, end først antaget.

Dertil kommer, at Vestas ikke fik den ventede hjælp fra det netop overståede klimatopmøde, COP15, i København.

"En fælles aftale vedrørende CO2-reduktion blev ikke nået, og Vestas kom heller ikke med betydelige ordreannonceringer i løbet af topmødet," konstaterede Nordea i en kommentar mandag.

Det for Vestas-investorer skuffende udfald af COP15 fik efterfølgende banken til at sænke sit kursmål for selskabet til 415 kr. per aktie fra tidligere 460 kr. Ved samme lejlighed sænkede Nordea også sine forventninger til vindmøllepriserne i 2010 yderligere.

Nu ser Nordeas Vestas-analytiker således prisfald på 10 pct. på turbiner i det kommende år mod tidligere et fald på 8 pct. sammenlignet med priserne i år.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Vestas-aktien under kurs 300*****||*****Vestas-aktien er tirsdag røget under kurs 300 på børsen i København for første gang siden den 21. april, hvor aktien lukkede i kurs 287. Aktien handler ved 9.45-tiden 0,6 pct. lavere i kurs 299,75.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs