12-12-2009 12:00 De danske pengerenter er ved at bunde ud, men på den anden side af finans- og kreditkrisen vil bankerne internt tage sig bedre betalt for risiko, end de gjorde "i gamle dage".

Finanssektorens kuldsejling har uofficielt skabt en ny tidsregning - før og efter finanskrisen.

Det gælder også på pengemarkedet, hvor for lave og dermed forkerte risikopræmier ifølge Danske Bank var blandt årsagerne til den finansielle krise.

Højere rentespænd som hverdag

Læren af krisen betyder derfor, at risikopræmierne på pengemarkedet formodentlig vil være større fremadrettet, vurderer Jesper Fischer-Nielsen, rentestrateg i Danske Bank.

"Kreditpræmien på pengemarkedet vil forblive mere synlig, fordi der trods megen bedring i det finansielle system stadigvæk er problemer. Dubai og Grækenland viser, at der fortsat er store gældsproblemer og betydelige risici," siger Jesper Fischer-Nielsen til borsen.dk.

Han mener, at pengemarkedsrenterne sandsynligvis har nået bunden. Kun en sidste rentenedsættelse på 5 basispoint fra Nationalbanken, som den vi så i torsdags, kan give den tremåneder lange interbankrente, Cibor, et sidste nyk ned.

Nyt rentedyk i foråret

Cibor-renten er nede i 1,545 pct. og kan blive marginalt lavere, da Danske Bank tvivler på, at rentenedsættelsen på 5 basispoint til 1,2 pct. er nok til at stoppe Nationalbankens valutaindstrømning.

Derfor vurderer banken, at der kan være udsigt til en tilsvarende nedsættelse i første kvartal.

Fortsætter valutaindstrømningen, kan en rentenedsættelse ikke udelukkes, mener Henning Jeppesen, seniorrenteanalytiker i Jyske Bank.

Ingen udsigt til bedring

Torsdagens overraskende rentenedsættelse på 5 basispoint skar blot 1,5 basispoint af Cibor-renten og udvidede dermed risikopræmien i pengemarkedet en smule til 0,345 pct.

Differencen mellem pengerenten og Nationalbankens udlånsrente udtrykker den præmie, der må betales for at få likviditeten til at "flyde" mellem bankerne.

"Efter en betydelig nedgang i risikopræmien, så forventer vi ikke foreløbig yderligere forbedringer," siger Henning Jeppesen til borsen.dk.

Amagerbanken viser problemer

I de fede år op til sammenbrudsåret 2008 var rentespændet mellem Nationalbanken og Cibor - og dermed risikopræmien - tæt på ikke-eksisterende (se grafikker). Men de tider er ovre, mener de to rentekyndige.

Selvom meget er blevet bedre, så er alting langt fra lyserødt, understreger Jesper Fischer-Nielsen. Han peger på, at Amagerbanken er et aktuelt eksempel på, at ikke alle banker er så stærke som tidligere.

Frem til torsdagens rentesænkning fra Nationalbanken havde tremåneders Cibor-renten ligget urørt omkring 1,56 pct.

Når man anvender forskellen mellem Nationalbankens udlånsrente og en tremåneders pengemarkedsrente til at måle risikopræmien, så vil forventningerne til pengepolitikken også komme til at spille ind, påpeger rentestrategen.

Højere renter i 2010 og 2011

Derfor forventer Danske Bank også en højere risikopræmie i pengemarkedet fremover med et gennemsnit på 25-30 basispoint.

"Vi venter løbende renteforhøjelser fra Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken i løbet af 2010 og 2011. Det vil i så fald øge forskellen mellem reporenten og tremåneders Cibor de kommende par år," siger Jesper Fischer-Nielsen.

Lavere pengemarkedsrenter kommer især mange virksomheder til gode, da de billigere, korte pengerenter giver bankerne mulighed for blandt andet at give lavere udlånsrenter.