Investor
1 indlæg til denne artikel
Deltag i debattenVækstlande scorer på krise i Grækenland
Relateret indhold
Tv indslag
Grafikker
Borsen.dk
Uoverskuelig gæld truer Grækenland og Dubai, og andre europæiske problembørn presser sig på. Men en nedtur for de etablerede lande – med voksende mistro til følge – er til vækstmarkedernes fordel.
Det vurderer Kent Bæk Iversen, emerging markets-analytiker i Jyske Bank, over for borsen.dk.
Bryder ud af båsen
Det springende punkt er, at investorerne har sat fokus på enkelte landes kreditkvalitet, og det er godt nyt for emerging markets.
De nye markeder vinder ved, at investorerne ikke længere primært kigger på, om et land tilhører de udviklede eller de nye markeder, men i stedet vurderer hvert lands troværdighed og kondition.
"Vi er vidne til en udvikling, som vil stå på flere år frem. Det er en kæmpe fordel for emerging markets, at investorerne kigger selektivt på landene. Taberne bliver traditionelt "sikre" lande som Grækenland og Dubai," siger Kent Bæk Iversen til borsen.dk.
Kommer de nye markeder godt igennem deres individuelle kartoffelkure og får gang i hjulene efter den globale finanskrise, så kan de stå rigtig stærkt i forhold til de vestlige lande, mener han.
Rising stars og falling angels
Kent Bæk Iversen konstaterer, at vi i øjeblikket er vidne til såkaldt "rising stars and falling angels". Et konkret eksempel er en sammenligning af renterne på 10-årige statsobligationer i euro i Tyrkiet og Grækenland.
Trods en højere kreditrating i Grækenland (BBB-) end i Tyrkiet (BB-) ligger den græske rente mere 50 basispoint højere end den tyrkiske, som falder i kategorien "junk bonds".
"Den græske rente er steget meget, og den voldsomme gæld gør det dyrere for Grækenland at refinansiere. Her har emerging markets-lande generelt den fordel, at de ikke skylder så meget væk og derfor kan låne til lavere renter," siger Kent Bæk Iversen.
Skaffe penge i statskassen
Den græske, 10-årige statsrente tog fart tirsdag, da landets kreditvurdering blev sænket af Fitch til BBB-, og renten ligger nu på 5,29 pct. mod for eksempel 4,75 pct. i Tyrkiet.
På den anden side af finanskrisen og de mange hjælpepakker handler det for verdens lande om at få penge i statskassen.
Med et større vækstpotentiale end de udviklede lande kan emerging markets nemmere skaffe penge og dermed tilbagebetale lån.
"Emerging markets bliver en større og større magtfaktor. Investorerne belønner dem for, at de ikke har budgetunderskud i samme størrelsesorden som lande i Europa, og det giver lavere renter," påpeger Jyske Bank-analytikeren.
Luxembourgs premierminister, Jean-Claude Juncker, der også er chef for gruppen af eurozonens finansministre, var torsdag ude og gyde olie på vandene ved helt at udelukke en græsk statsbankerot.
Renteuro kan sprede sig
Kent Bæk Iversen tror heller ikke på en græsk konkurs. Grækenland bliver nærmere sat under administration af EU med finanspolitiske opstramninger og reformer på menuen.
Men euro-landet Grækenlands gældsproblemer, der har rundet 300 mia. euro, vil først og fremmest sprede sig til andre, europæiske lande med store budgetunderskud, som Portugal, Spanien, Italien og Irland, mener emerging markets-analytikeren.
"De kommende uger kan der godt komme en bekymring om andre ØMU-lande som Portugal og Italien, der ikke gør noget ved deres finanspolitiske problemer. Det kan skabe yderligere renteuro," vurderer Kent Bæk Iversen.
Grækenland kæmper med et budgetunderskud i år på 12,7 pct. af BNP samt en offentlig gæld på 99 pct. af BNP. EU-Kommissionen venter et underskud tæt på 13 pct.i både 2010 og 2011.
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Seneste Investornyheder
- 24-05-2012
-
12:59
-
11:53
-
11:44
-
11:42
-
11:18
-
10:59
-
10:56
-
10:52
-
10:35
-
10:33




