Investor

Økonomer i skænderi om kommende rentedyk
Foto : Bloomberg

Økonomer i skænderi om kommende rentedyk

10-12-2009 18:37 Nationalbanken leverede en uventet rentenedsættelse af beskeden karakter. Nu går snakken, om der er flere rentenedsættelser af den slags på vej til boligejerne.

Med en bomstærk krone og en bugnende valutakasse valgte Nationalbanken her til eftermiddag at skære 5 basispoint af udlånsrenten til 1,20 pct.

Det er ny Danmarksrekord, men chefanalytiker Anders Matzen fra Nordea skimter endnu en rentenedsættelse forude.

Han tror på, at udlånsrenten kommer ned på 1,10 pct. inden for de næste tre måneder.

Forskel i pengerenter

Han fæster sin tro på en endnu lavere rente i, at spændet mellem de faktiske pengemarkedsrenter i Danmark og euroområdet stadig ligger omkring 65 basispoint.

"Det giver mulighed for yderligere indstrømning af valuta, som i sidste ende kan få Nationalbanken til at skære yderligere et par småskiver af renten," vurderer Anders Matzen.

Heller ikke seniorvalutastrateg John Hydeskov fra Danske Bank vil udelukke, at renten kommer længere ned. Blandt andet fordi, Nationalbanken sænkede renten med sølle 5 basispoint og ikke de traditionelle 10 basispoint.

BRF og Nykredit siger nej

Men i BRFKredit tror cheføkonom Ulrikke Egelund ikke på flere rentegaver med henvisning til, at udlånsrenten nu er den laveste nogensinde i Danmarks Nationalbanks historie.

"Man kan derfor sige, at pengepolitikken aktuelt skriver historie. Det er dog næppe sandsynligt, at vi får en lavere rente i denne omgang," lyder det fra Ulrikke Egelund.

Nykredits cheføkonom, John Madsen, er splittet i spørgsmålet om en kommende rentesænkning.

"I lyset af den store valutareserve er det absolut en mulighed, som ikke kan afvises. Vi vælger dog i første omgang at holde fast i, at Nationalbanken ikke foretager yderligere spændindsnævringer herfra," skriver John Madsen.
borsen statistik bnt
*****||*****Økonomer i skænderi om kommende rentedyk*****||*****Nationalbanken leverede en uventet rentenedsættelse af beskeden karakter. Nu går snakken, om der er flere rentenedsættelser af den slags på vej til boligejerne.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs