Investor
Foto : Colourbox
Novozymes kan løftes af ethanolmarked i 2010
Relateret indhold
Borsen.dk
20/11
12/11
12/10
01-12-2009
11:15
Novozymes er et af de selskaber, som er sluppet pænt igennem krisen i verdensøkonomien.
Helt immun har den danske enzymproducent dog ikke været i 2009, hvor den amerikanske ethanolindustri i længere perioder har været ramt af overkapacitet, produktionsnedskæringer, fabrikslukninger og konkurser. Nu lysner det imidlertid for ethanolproducenterne.
"Indtil for et par måneder siden lå bruttomarginen på omkring 20 cent per gallon, hvilket stort set ikke kan dække de øvrige variable omkostninger som enzymer og udgifter til arbejdskraft," siger Michael Friis Jørgensen, analytiker hos Alm. Brand Markets, til nyhedsbureauet Direkt og tilføjer, at ethanolproducenternes bruttomarginal nu er oppe på 60-65 cent.
"Som økonomien er lige nu, er der ingen tvivl om, at den kapacitet, som har ligget stille, kommer op at køre inden for kort tid. 65 cent er virkelig en stærk bruttomarginal, som vi skal halvandet år tilbage for at se tilsvarende. Dengang al denne her kapacitet kom til, var bruttomarginalen helt oppe på halvanden dollar per gallon. Den situation er vi ikke tilbage til, men vi er tilbage til en situation, hvor man åbner alt og producerer for fuld kraft," lyder det videre fra analytikeren.
Lave majspriser
Den bedre produktionsøkonomi skal ses i lyset af, at majspriserne stadig er lave, mens benzin- og etanolpriserne er steget. Samtidig er det blevet fordelagtigt for blenders at blande ethanol i benzinen, fordi prisen på ethanol er lavere end benzinprisen.
På et tidspunkt var den økonomiske fordel ved at bruge bioethanol i stedet for benzin på hele 1 dollar per gallon. Siden er ethanolprisen gået fra omkring 1,5 dollar til 2 dollar per gallon, så den nu nærmer sig benzinprisen.
Selvom det fjerner lidt af incitamentet til at blande mere ethanol i benzinen, end det lovmæssigt kræves, er discretionary blending , som det hedder på fagsprog, stadig interessant. Det skyldes, at blenders får 43 cent per gallon i støtte fra den amerikanske stat for at iblande ethanol.
Novozymes ramt
Novozymes, der venter en markedsvækst i USA på cirka 14 pct. til 10,5 mia. gallons ethanol i år, svarende til kravet i Renewable Fuels Standard, RFS, har været ekstra hårdt ramt, fordi relativt flere af Novozymes kunder har måttet sænke produktionen eller midlertidigt lukke deres fabrikker.
Derfor venter Novozymes selv blot en salgsvækst i lokal valuta for bioethanolenzymer på under 5 pct. for hele indeværende år.
Novozymes har som udgangspunkt sagt, at markedet både i år og næste år følger RFS en relativt tæt, hvilket vil sige en produktion på 10,5 mia. gallons ethanol i år og 12,0 mia. gallon i 2010. Det mener Alm. Brand Markets er i underkanten.
"Som udgangspunkt tror jeg, at det meste af det, der kan komme hurtigt op at køre, vil gøre det, så vi så lander på 10,8-10,9 mia. gallon," vurderer Michael Friis Jørgensen.
Novozymes har sagt, at selskabet ville følge markedsvæksten i andet halvår. Det har Michael Friis Jørgensen lidt svært ved at se.
Alligevel tror han på Novozymes forventninger til salgsvæksten for enzymer til bioethanol for hele året, da han forudser, at produktionsvæksten på markedet som helhed vil overgå Novozymes egne forventninger om de 10,5 mia. gallon.
"Der er også en anden vigtig faktor. Når de anlæg, som allerede er åbne, måske går fra en kapacitetsudnyttelse på 85 til 100 pct., kræver det ekstra enzymer. Så enzymvæksten, der har været underdrejet, kan de sidste tre måneder godt gå hen at blive højere end ethanolvæksten, fordi det kræver kortere gæringstider i produktionen," siger Michael Friis Jørgensen.
Markedsforhold ej nok
Gode markedsforhold kan dog i sig selv ikke sikre en højere markedsvækst i 2010. Det kræver også hjælp fra politisk hold. Environmental Protection Agency, EPA, skal til december tage stilling til et forslag om at hæve grænsen for, hvor meget ethanol man må blande i benzinen, fra 10 til 15 pct.
"Hæver de til 12-13 pct., tror jeg, at vi får en meget stor vækst i ethanolmarkedet, som produktionsøkonomien er lige nu. Om to måneder kan markedsprisen være en helt anden, hvis en høst slår fejl, og man begynder at tage kapacitet ud igen. Så det er meget et øjebliksbillede. Men med status quo på produktionsøkonomien, bliver det kun stoppet af blend wall og af politiske begrænsninger på, hvor meget man må iblande i de forskellige regioner," vurderer Michael Friis Jørgensen.
Californiske krav
I Californien ligger der ifølge analytikeren et forslag, som stiller så hårde krav til CO2-udledningen i produktionen af ethanol fra majsstivelse, at den folkerige vestkyststat kan blive tvunget til at importere brasiliansk bioethanol, der har et meget lavere CO2-aftryk, fordi den er baseret på sukkerrør.
EPA har tidligere afvist forslaget, der indbefatter skrappere krav end de landsdækkende krav, men skal se på forslaget igen.
"Men selve produktionsøkonomien indikerer lige nu en meget høj vækst næste år, og også højere end RFS-kravet," siger Michael Friis Jørgensen, der mener, at det bør være muligt at få kapaciteten op på i hvert fald 13-13,5 mia. gallon i 2010.
Fastholder EPA blend wall på 10 pct., rammer man på et eller andet tidspunkt næste år mod loftet i RFS, og væksten går i stå. Der er dog også en anden mulighed, som kan sikre, at man kan indfri RFS-kravene om 12 mia. gallon næste år.
"De kan i stedet vælge at øge kravene til nogle af de delstater, som er undtaget fra de her 10 pct. og derfor stort set ikke iblander ethanol," siger Michael Friis Jørgensen.
"Mit bud er, at det kunne blive en sådan afgørelse. Jeg har svært ved at se, at EPA med de meget små studier, der er lavet af skadevirkningerne på specielt de mindre motorer, tør at hæve grænsen, og at de i stedet fjerner disse undtagelser. Dermed får vi et marked omkring RFS en næste år," vurderer han.
Vaskepulver i vælten
Kigger man på Novozymes andet store område, enzymer til vaskemidler, har selskabet i 2009 også været ramt af nedgangen i verdensøkonomien, men dog alligevel formået at øge salget en anelse.
De henholdsvis 12 og 13 pct., som Novozymes omsætning af vaskemiddelenzymer steg med i danske kroner og lokal valuta 2008, når selskabet dog næppe i år, hvor væksten var 4 og 2 pct. efter de første ni måneder.
"Men de har vist, hvor robuste de er over for op og nedture i verdensøkonomien, selvom de inden for vaskemidler til en vis grad har været ramt af trading down , hvor forbrugerne har købt færre og billigere vaskemidler," siger aktieanalytiker Jens Houe Thomsen fra Jyske Bank til Direkt.
Det er især på det amerikanske marked, at man har set en effekt af skiftet mod billigere produkter, da der er en større forskel mellem enzymindholdet i de dyre og billigere produkter i USA sammenlignet med især Europa, hvor mange private label-producenter bruger relativt mange enzymer i deres vaskemidler.
"På den anden side har der ligeledes været en effekt af DREAM-konceptet, som er et offensivt tiltag, hvor Novozymes tilbyder en enzymcocktail til kunderne. Det er en opgave, som kunderne tidligere selv har varetaget, men hvor Novozymes kan præsentere nogle claims (vaskeeffekter, red) ved at blande enzymerne på forskellige måde," fortsætter Jens Houe Thomsen.
Ud over DREAM-konceptet, som Novozymes lancerede bredt i sommer, har Novozymes ifølge analytikeren igennem hele krisen været begunstiget af en positiv underliggende interesse for at reducere indholdet af de petrokemiske ingredienser.
Specielt efter at oliepriserne sidste år eksploderede, har der været en stigende interesse i at mindske afhængigheden af oliebaserede ingredienser, som i høj grad følger udviklingen i olieprisen.
"Det er fremadrettet et af de interessante områder for Novozymes, og et af de områder, der stadig vil være fokus på. Men der vil også være fokus på, hvad der sker, når først alle de pæne ord fra klimatopmødet skal omsættes til handling. Når der formentlig fastsættes et mål for reduktion af CO2, vil der ikke kun være behov for en løsning, men mange løsninger. En af dem er ethanol, en anden er denne her do 30 kampagne (vaske ved 30 grader, red)," siger Jens Houe Thomsen.
Novozymes aktie er steget med ca. 18,5 pct. i år. Af de 11 analytikere, som indgår i SME Direkts rundspørge, anbefaler de to analytikere køb af aktien, tre anbefaler at beholde aktien, mens seks analytikere anbefalinger at sælge den.
Nyhedsbureauet Direkt

*****||*****Novozymes kan løftes af ethanolmarked i 2010*****||*****Novozymes er et af de selskaber, som er sluppet pænt igennem krisen i verdensøkonomien.*****||*****
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
borsen.dk
Seneste Investornyheder
- 09-02-2012
-
22:02
-
19:53
-
19:14
-
18:23
-
18:16
-
17:40
-
17:27
-
17:06
-
16:47
-
16:29