Investor

Dubai-regering afviser at garantere gældsbjerg

30-11-2009 13:59 Det statslige investeringsselskab Dubai World får ingen redningsplanke fra ørkenstatens regering trods alvorlige problemer med at betale af på den 59 mia. dollar store gæld.

Det er Dubais generaldirektør for finansministeriet, Abdulrahman Al Saleh, der i et interview med Dubai TV slår hånden af Dubai World.

"Selskabet har modtaget finansiering baseret på sine projekters løbetid, ikke en statsgaranti," siger Abdulrahman Al Saleh.

Håb om statslig støtte

Han mener, at lånegiverne, som er spredt over kloden, bør tage deres del af ansvaret i sagen om Dubai Worlds ønske om at udskyde gældsafbetalingen et halvt år.

Der har ellers været massiv spekulation om en hjælpende hånd fra regeringen, der står til at kunne miste Dubai som et finansielt centrum blandt golfstaterne i Mellemøsten.

"Dubai har aldrig tidligere mistet en gældsbetaling, og det vil heller ikke ske nu. Jeg er sikker på, at regeringen vil leve op til sine forpligtigelser og hjælpe selskaberne," lyder for eksempel fra Khalaf Al Habtoor, bestyrelsesformand i Al Habtoor Group.

Abu Dhabi trukket med ned

Aktierne i Dubai er i dag i knæ, og finansministeriets Abdulrahman Al Saleh kalder reaktionen for overdreven.

De 20 mest omsatte aktier i Dubai i FTSE Nasdaq DUB UAE 20-indekset falder i dag over 10 pct.

Kurslavinen har spredt sig til Abu Dhabi, der har meldt sig klar til at støtte naboen Dubai. Abu Dhabis ADX-indekset falder lige nu 8,3 pct., hvilket er det største fald, siden Bloomberg News begyndte at samle data om indekset.

"Investorerne skelner ikke mellem Dubai og Abu Dhabi. Landerisiko går ikke uden om byer," siger fundmanager Yazan Abdeen fra storbanken ING til Bloomberg News.
borsen statistik bnt
*****||*****Dubai-regering afviser at garantere gældsbjerg*****||*****Det statslige investeringsselskab Dubai World får ingen redningsplanke fra ørkenstatens regering trods alvorlige problemer med at betale af på den 59 mia. dollar store gæld.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs