Investor

Aktier: Frygt for Dubai-kollaps presser markedet

26-11-2009 14:16 De europæiske børser falder tungt på grund af frygt for et decideret kollaps i emiratet Dubai, som de europæiske banker er eksponeret mod med milliarder af euro.

Herhjemme falder aktierne knapt så meget, men 16 af papirerne i C20-indekset er i minus. Det mindre rederi Nordic Tankers løber dog med opmærksomheden efter et vildt comeback.

C20-indekset ligger ved 13.45-tiden 0,7 pct. lavere i niveau 327,92, mens de toneangivende, europæiske indeks falder 1,8-1,9 pct.

"Usikkerheden om Dubai sætter sit store præg på markedet, og det har ramt finanssektoren, da man er lidt bange for bankernes eksponering mod Dubai," siger chef for skandinaviske aktier i Sydbank, Ole Kjær Jensen, til nyhedsbureauet Direkt.

Desuden er der ved at komme lidt nervøsitet på grund af valutabevægelserne. De japanske aktier ligger i det laveste niveau i fire måneder på grund af den stærke yen, og dollarens svækkelse er dagens andet store tema.

"Dollaren skal ikke svækkes mere, og Den Internationale Valutafond sagde onsdag, at svækkelsen af dollaren vil blive ved, hvis man forsinker exitstrategierne (fra diverse stimulustiltag, red). Det giver rygter om intervention til fordel for dollaren, hvilket får nogle til at lukke risikofyldte positioner ned, og det giver nervøsitet," forklarer Ole Kjær Jensen.

I bunden af C20 ligger A.P. Møller-Mærsk med et fald på 2,5 pct. til kurs 35.400.

"Der er frygt for opstramninger i Kina, hvilket har ramt de kinesiske bankaktier, og det er nok det, der også presser A.P. Møller-Mærsk lidt," siger aktiechefen og fortsætter:

"I den anden ende har Genmab og bioteksektoren i det hele taget et rebound, og det måtte jo komme på et tidspunkt, fordi biotek har været under stort pres."

Genmab retter sig med 3,1 pct. til kurs 76 efter fald de foregående syv handelsdage.

Det er dog blandt sidepapirerne, at dagens store selskabsspecifikke historie findes.

Nordic Tankers nedjusterede kraftigt på grund af værdinedskrivninger på skibe på 84,7 mio. dollar, så rederiet nu at komme ud af hele året med et underskud efter skat på mellem 92 og 94 mio. dollar.

Det sendte aktien hele 24 pct. ned, men Nordic Tankers kom også med den ventede besked om, at Clipper Tankers bliver ny storaktionær for at skabe et nyt stort tankskibsrederi.

Det er ifølge bestyrelsesformand Klaus Kjærulff intet mindre end 'genialt', og aktien har i den grad rettet sig, så den først på eftermiddagen kun ligger 1,8 pct. lavere i kurs 32,5.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Aktier: Frygt for Dubai-kollaps presser markedet*****||*****De europæiske børser falder tungt på grund af frygt for et decideret kollaps i emiratet Dubai, som de europæiske banker er eksponeret mod med milliarder af euro.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs