Investor

Aktier: FLS blev ugens vinder

Aktier: FLS blev ugens vinder

20-11-2009 17:03 Blandt C20-medlemmerne har ingen kunnet konkurrere med FLSmidth om aktionærernes gunst i denne uge. Aktien er steget over 10 pct., og lukkede i dag 4,2 pct. oppe. For hele C20 betød fredagen en mindre tilbagegang på 0,4 pct.

FLS aflagde tidligere på ugen et pænt kvartalsregnskab, som dog umiddelbart skuffede på ordreindtaget, hvilket i første omgang sendte aktien 2 pct. ned, Man da analytikerne fik nærlæst regnskabet, stod et positivt indtryk tilbage, og aktien har siden trukket flere løftede kursmål og enkelte nye købsanbefalinger fra børshusene.

Senest fra Goldman Sachs, der i dag har hævet sin anbefaling til 'køb' med et kursmål på 415 kr.

Generelt fulgte C20 den øvrige udvikling i Europa, som var præget af små minusser.

Tæsk til Parken

Dagens største kurssmæk tilfaldt – ikke uventet – Parken Sport & Entertainment, efter at selskabet i går efter børslukketid sneg et miserabelt regnskab ud med markante nedskrivninger, nedjusteringer og aktieemission indbygget.

Fitness.dk-købet har kostet Parken dyrt, og da salget af ferielejligheder i Lalandia heller ikke er noget guldrandet forretning, rækker indtjeningen hverken til overskud i 2009 eller næste år.

Parkens underskud i efter årets første tre kvartaler hedder 254 mio. kr. før skat. Samtidig er Parken plaget af en gæld på over 2 mia. kr., og derfor skal der nu hente penge i en aktieemission på børsen, som vil udvande værdien af de eksisterende aktier.

Der var med andre ord god grund til skuffelse blandt investorerne i dag, og Parken-aktien endte da også ugen med et minus på 14,5 pct.
borsen statistik bnt
*****||*****Aktier: FLS blev ugens vinder*****||*****Blandt C20-medlemmerne har ingen kunnet konkurrere med FLSmidth om aktionærernes gunst i denne uge. Aktien er steget over 10 pct., og lukkede i dag 4,2 pct. oppe. For hele C20 betød fredagen en mindre tilbagegang på 0,4 pct.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs