Investor

ATP støtter kapitalrejsning i Royal Unibrew
Foto : Royal Unibrew

ATP støtter kapitalrejsning i Royal Unibrew

06-11-2009 17:01 Royal Unibrew går på jagt efter 400 mio. kr. på aktiemarkedet, og nu melder storaktionæren ATP sig klar til at gå med.

På baggrund af et godt tredje kvartal forbereder Royal Unibrew en aktieemission til foråret på 400 mio. kr., der skal barbere en god og nødvendig bid af bryggeriets gæld på næsten 2 mia. kr.

ATP ejer godt 8 pct. af aktierne i Royal Unibrew, og aktiechef Claus Wiinblad kalder den planlagte emission "fornuftig". Han erklærer pensionskassen klar til at gå med i kapitalrejsningen.

"Vi støtter forslaget og har derfor tænkt os at deltage i transaktionen. Men i hvilket omfang vil jeg endnu ikke udtale mig om," siger Claus Wiinblad til borsen.dk.

Klar til generalforsamling

Aktiechefen vil sidde med i salen, når Royal Unibrew den 16. november holder ekstraordinær generalforsamling, hvor Faxe-bryggeriets ledelse vil bede aktionærerne om lov til at hente penge på aktiemarkedet.

Selvom Claus Wiinblad ikke vil ind på ATP's konkrete planer i forhold til tilbuddet om tegningsretter til de eksisterende aktionærer, så begrunder han ATP's vilje i at deltage med Royal Unibrews seneste resultater og en fornuftig udvikling i selskabet.

Roser vendingen i Faxe

Skuden ser ud til at være vendt i Faxe efter en række nedjusteringer sidste år og den værste i februar i år.

Men andet kvartal bød på en opjustering, og tredje kvartal - med endnu en opjustering - viste et fint resultat, og Claus Wiinblad roser bryggeriets udmeldinger om 2010.

"Gælden er i den høje ende, men vi mener, at det er fornuftigt at ville reducere gælden gennem en kapitalforhøjelse," vurderer aktiechefen.

Topchef venter alt udsolgt

Over for borsen.dk konstaterer Royal Unibrews adm. direktør, Henrik Brandt, at han venter alt udsolgt i aktieemissionen, der giver eksisterende aktionærer fortegningsret.

"Alternativet er at hente 400 mio. kr. et andet sted. Det vil betyde, at vi skal ud og sælge kerneaktiviteter, og det er ikke i aktionærernes interesse," siger Henrik Brandt til borsen.dk.

Topchefen er op mod den ekstraordinære generalforsamling i dialog med alle større investorer, men han vil ikke kommentere deres eventuelle interesse i at deltage i emissionen. Men ATP er klar.
borsen statistik bnt
*****||*****ATP støtter kapitalrejsning i Royal Unibrew*****||*****Royal Unibrew går på jagt efter 400 mio. kr. på aktiemarkedet, og nu melder storaktionæren ATP sig klar til at gå med.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs