Investor

Karsten Ree vil sende Amagerbanken i arv

06-11-2009 06:23 Den 64-årige finansmand Karsten Ree, der midt under finanskrisens værste rasen sidste år blev milliardær ved salget af Den Blå Avis, er begyndt at lægge planer for, hvordan hans nyvundne rigdom kan blive givet videre til børnene.

Det skriver dagbladet Børsen.

Ikke mindst en knap 30 pct. stor aktiepost i Amagerbanken, som han sandsynligvis kommer til at eje og som er en halv mia. kr. værd, hvis redningen af Amagerbanken lykkes.

I et interview med Børsen efter tirsdagens maraton-generalforsamling i Amagerbanken fortæller Karsten Ree, at investeringen i banken, som han i øvrigt aldrig har været hverken kunde eller aktionær i, er en langtidsinvestering - i så bogstavelig forstand, at han taler om overdragelse til børnene.

"Når man når en vis alder, bliver det nødvendigt at lægge ting i kasser, hvis man ellers vil sine efterkommere det bedst muligt og synes de midler, man har skrabet sammen, ikke skal gå til spilde. Så skal man finde ud af, hvordan man laver et generationsskifte uden at få trukket bukserne af, hvordan man får anbragt midlerne, så de arbejder bedst muligt i almenvellets interesse og børnenes egen, for det hænger sammen. Et ben inde i en bank og i den finansielle verden, det er altid godt. Jeg vil gerne lægge det ind i nogle kasser, så de næste kan køre videre med klatten," siger Karsten Ree til Børsen.

Hans ældste søn Christian Ree har i dag en chefstilling i computerfirmaet Zepto. Han indtrådte i sommer i en stribe af bestyrelserne i sin fars selskaber, Karsten Ree Holding II, Karsten Ree Holding IV, Ree Auto-mobiler, Ree Kredit og Ree Shipping.

Karsten Ree har med sin spradebassefacon investeret i vidtforgrenede forretningseventyr i form af bioetanolprojekter i Grenå og fiskefarme i Baltikum, og blev overtalt af en forretnings-forbindelse til at deltage som garant i den kommende aktieemission i Amagerbanken.

Log ind på borsen.dk og læs hele artiklen fra dagbladet Børsen.

borsen statistik bnt
*****||*****Karsten Ree vil sende Amagerbanken i arv*****||*****Den 64-årige finansmand Karsten Ree, der midt under finanskrisens værste rasen sidste år blev milliardær ved salget af Den Blå Avis, er begyndt at lægge planer for, hvordan hans nyvundne rigdom kan blive givet videre til børnene.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs