Investor

Mærsk polstrer pengetank

23-10-2009 18:01 Mærsk rejser frisk kapital i form af udstedelse af virksomhedsobligationer. Det samlede beløb bliver på 750 mio. euro svarende til omkring 5,6 mia. kr.

Det oplyser Mærsk her til aften efter et lynsalg af obligationer fredag formiddag.

Beløbet har allerede været fremme i medierne siden auktionen blev lukket midt på dagen. Interessen var så stor, at A.P. Møller-Mærsk kunne have rejst omkring 36 mia. kr. i denne omgang.

Men ledelsen har altså valgt at sortere kraftigt blandt investorerne. Investorerne er tilfreds med en rente på 4,875 pct. for at obligationerne, der løber i en fem-årig periode.

"Vi har med denne transaktion taget det første skridt imod at anvende virksomhedsobligationer som en finansieringskilde for selskabet med henblik på at udvide vores finansieringskilder," lyder det i en meddelelse fra transportgiganten.

Dermed udelukkes det ikke, at investorerne kan komme til fadet ved senere lejligheder. Målet for Mærsk med obligationssalget er at gøre sig uafhængig af bankerne, der er under pres af finanskrisen og derfor presser på med højere krav og renter til deres kunder.

Mærsks finanschef Jan Kjærvik forklarede tidligere i dag til borsen.dk, at man ville gå forsigtigt til værks og sikre sig at få de investorer med ombord af en høj kvalitet. Det har medvirket til at begrænse udbuddet af obligationer.
borsen statistik bnt
*****||*****Mærsk polstrer pengetank*****||*****Mærsk rejser frisk kapital i form af udstedelse af virksomhedsobligationer. Det samlede beløb bliver på 750 mio. euro svarende til omkring 5,6 mia. kr.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs