Investor

Første kurshug til Unibrew i otte handelsdage

14-09-2009 15:29 Sensommeren har været en, lang jubelfest for Royal Unibrew-aktien. Men i dag slutter syv handelsdage med fremgang, da bryggeriaktien dykker næsten 10 pct.

Fredagens lukkekurs sendte Royal Unibrew-aktien op med svimlende 536 pct. siden bunden i marts i kurs 34,50 kr. Men mandagens handel barberer i øjeblikket over 20 kr. af aktiens værdi.

Royal Unibrew opjusterede i slutningen af august forventningerne til årets resultat og endte dermed en lang række nedjusteringer. Det kvitterede investorerne med at sende aktien over en tredjedel op, og stemningen har været god lige siden.

Tilbage i kurs 200 kr.

Men trods en fremgang i år på to tredjedele, så afspejler markedsværdien på blot 1,1 mia. kr. fortsat bryggeriets alvorlige problemer med en voldsom gæld og en stor aktiepost ude at svømme i Atlanterhavet, nærmere betegnet på Island.

Royal Unibrews aktiekurs har kæmpet sig tilbage til kurs 200 kr., hvor den sidst befandt sig i efteråret sidste år. Men i maj 2008 var aktien oppe over en kurs på 500 kr.

Især gældsposten på mere end 2 mia. kr. lammer selskabet, der er i færd med at nedbringe gælden. Ind til videre har det betydet frasalg i Polen og Caribien, men topchef Henrik Brandt gentager om og om igen, at "alt er i spil".

Det får ikke Jyske Bank til at tage bryggeriet af sin salgsliste med det argument, at lønsomheden målt på driftsindtjeningen er stagnerende. Derfor gentager banken i dag sin reducer-anbefaling af Royal Unibrew-aktien.

Frygt for konkurs i Unibrew

Så sent som i dag har en rating-analyse foretaget af Økonomisk Ugebrev - baseret på 2008-tal - udpeget Royal Unibrew som nummer otte på listen over danske, børsnoterede selskaber med størst konkursrisiko.

Men Henrik Brandt vil ikke høre tale om konkurs i Faxe-bryggeriet. Han leder efter måder at tilfredsstille sine aktionærer og opnå en tilfredsstillende kapitalstruktur.

Hør ham tage stilling til de forskellige muligheder for Royal Unibrew i det vedhæftede tv-interview.
borsen statistik bnt
*****||*****Første kurshug til Unibrew i otte handelsdage*****||*****Sensommeren har været en, lang jubelfest for Royal Unibrew-aktien. Men i dag slutter syv handelsdage med fremgang, da bryggeriaktien dykker næsten 10 pct.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs