Investor
1 indlæg til denne artikel
Deltag i debattenEr 230 vindmøller nok for Ditlev Engel?
Relateret indhold
Borsen.dk
Eksterne links
Den 18. august træder Ditlev Engel op på talerstolen på det fashionable Four Seasons-hotel i New York for at berette om forretningens udvikling de seneste tre måneder.
På det tidspunkt har han allerede udsendt regnskabet for vindmøllevirksomhedens andet kvartal. Investorerne vil have fået svar på det store spørgsmål, må Vestas se en nedjustering i øjnene?
Meldingen er den samme fra hele sektoren. Fra konkurrenterne, fra underleverandørerne, fra brancheorganisationerne. Krisen har afskåret kunderne fra at finde penge til at bygge nye vindmølleparker, uanset hvor gerne de end ville det.
Holder hårdt på sit
Men indtil videre har Ditlev Engel holdt hårdt på sit. Vestas nedjusterer ikke. Salgsaftalerne ligger klar, der mangler bare den endelige underskrift, og den skal nok komme inden det er for sent.
Det vakte undren blandt analytikerne, da Vestas undlod at nedjustere de allerede tidligere udmeldte ambitiøse forventninger om en omsætningsvækst på 20 pct. i 2009, da regnskabet for 2008 blev fremlagt i februar.
Da Ditlev Engel fortsat fastholdt sine forventninger til væksten tre måneder senere ved offentliggørelsen af regnskabet for første kvartal udløste det vantro måben. Det stod klart for alle, at den finansielle krise for alvor var transformeret til en verdensøkonomisk krise.
Ditlev Engel havde kun et svar til tvivlerne: Ordrerne er lige om hjørnet, tro mig.
230 møller på tre måneder
Hvad er det så blevet til de seneste tre måneder. Efter en særdeles langsom begyndelse er der over de seneste måneder tikket ordrer på i alt 230 vindmøller med en samlet kapacitet på 611 megawatt ind.
Hovedparten af analytikerne mener, at det er for lidt til at Vestas kan nå i mål. de har indstillet sig på en nedjustering. Men tager man til Silkeborg og besøger Jyske Banks analyseafdeling, har de et andet syn på sagen.
"Vi står ret alene med forventningen om, at Vestas ikke kommer med en nedjustering i forbindelse med 2. kvartalsregnskabet" indrømmer analytiker Christian Nagstrup som noget af det første i sin seneste analyse.
Hemmelige ordrer
Han lægger hovedet på blokken og vurderer, at Ditlev Engel har en stor stak ordre i skuffen, som han ikke har fortalt markedet om endnu, ikke mindst fra det kinesiske marked, der boomer.
"Vi finder det overvejende sandsynligt, at markedet i øjeblikket undervurderer
Vestas’ beholdning af små ordrer. Forventningerne til uannoncerede ordrer
er banket helt i bund. Omfanget af uannoncerede ordrer kan reelt også være noget større end vi forventer. Kun Vestas ligger inde med de informationer," konstaterer Christian Nagstrup.
Når han kigger tilbage på, hvad Vestas fortalte omverdenen om deres ordrer sidste år, konkluderer han, at kun halvdelen af bestillingerne blev offentliggjort. Måske er den hemmelige stak i Ditlev Engels skrivebordsskuffe ikke helt så stor denne gang, men mindre kan også gøre det, vurderer Christian Nagstrup.
Ifølge Christian Nagstrups beregninger mangler Vestas at annoncere ordrer på 600 megawatt mere til levering i år. Med et par store ordrer de kommende seks måneder er det ikke helt uopmåeligt. For at regnestykket går op kræver det, at Ditlev Engel får hemmelige ordrer på i alt 950 megawatt i år.
Vestas sender som fast regel fondsbørsmeddelelser ud om ordrer med en værdi, der overstiger en halv milliard kroner. Kommer der en mindre ordre, kan virksomheden udsende en pressemeddelelse, men der er ingen fast praksis på området.
i den seneste rundspørge blandt analytikerne fra SME Direkt anbefaler hovedparten et køb af Vestas-aktien. 4 siger køb, 1 siger hold, mens 2 siger sælg. De venter i snit, at Ditlev Engel vil rapportere om en omsætning på 6,7 mia. euro, når årsregnskabet gøres op mod de 7,2 mia. euro, som er topchefens erklærede mål.
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Seneste Investornyheder
- 23-05-2012
-
23:13
-
22:30
-
22:03
-
21:53
-
21:02
-
19:14
-
18:20
-
18:00
-
17:01
-
16:40



