Investor

Ditlev Engel taler aktien op
Foto : Scanpix

Ditlev Engel taler aktien op

Relateret indhold

Afstemning

Tror du på Ditlev Engels forventninger til 2009?

Borsen.dk


28-04-2009 09:31 Opdateret 09:51 - Vestas-chef Ditlev Engel sender aktien stærkt op ved at give dagens første interviews.

Efter at være sendt ned i et minus på 4,6 pct. i dagens første handler, har kursen på den danske vindmølleaktie bevæget sig op til et stort plus på 5,6 pct. klokken 9.52.

"På trods af kreditkrisen står vedvarende energi stærkt på dagsordenen. Jeg mener, at vi adskiller os fra andre sektorer og fortsat nyder godt af politisk medvind," sagde Ditlev Engel til Bloomberg i dagens første interview klokken 09.15 oven på offentliggørelsen af regnskabet for første kvartal.

En halv time senere indfandt Ditlev Engel sig den internationale finanskanal CNBC's studie. Her hentog han budskabet om, at markederne begynder at vise tegn på bedring.

"Vi har ikke fået nogle ordreannuleringer, men det er klart, at tingene tager længere tid på grund af kreditkrisen. Bankerne er mere omhyggelige med deres vurdering af de enkelte projekter," sagde Vestas-chefen.

Er der tegn på, at det er ved at blive lettere at finde finansiering?

"Jeg vil ikke bruge ordet "lettere", men vi oplever - særlig i USA - at de politiske tiltag nu begynder at få effekt," siger Ditlev Engel.

Formand godt tilfreds

Vestas-formand Bent Erik Carlsen betoner ligeledes den politiske medvind til vedvarende energi.

"Der er sket en masse i USA, og den engelske regering er senest kommet med en stimuleringspakke omkring vedvarende energi. Vi taler her om meget store beløb. Så vi føler, at der er en hel masse, som virkelig er interesserede i at få finansieringen i gang. Der er ingen tvivl om, at det underliggende marked har været der længe," siger Bent Erik Carlsen til nyhedsbureauet Direkt.

Engel stærk i troen

Han er stærk i troen på fortsat markedsvækst og fastholder forventningerne om en vækst i salget på 20 pct. i 2009, hvilket vil give en samlet omsætning på 7,2 mia. euro.

"I Kina og USA ser vi stærke vækstsignaler, mens Nordeuropa er svagt," siger Ditlev Engel.

Skal målet nåes kræver det dog en opblødning i kreditmarkedet, der som en følge af kreditkrisen fortsat er fastlåst og afskærer kunderne fra at hente penge hjem til køb af vindmøller.
borsen statistik bnt
*****||*****Ditlev Engel taler aktien op*****||***** Opdateret 09:51 - Vestas-chef Ditlev Engel sender aktien stærkt op ved at give dagens første interviews.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs