Investor

Finansmand øjner store nordiske bankfusioner

14-04-2009 07:59 Finanskrisens dårlige nyheder for bankerne kan komme til at betyde, at en af de seks største nordiske banker må bukke under og indgå i en fusion med en af de andre.

Det mener den finske finansmand Björn Wahlroos, ifølge Jyllands-Posten E&Ø.

"At vi ikke har set mere konsolidering i det nordiske bankmarked har ikke meget med økonomi at gøre, for der er åbenlyse fordele. En konsolidering kan f.eks. være, at to af de største svenske banker bliver lagt sammen. Det er ikke sket, fordi der er magt- og ejerskabsstrukturer i bankerne, som ikke passer sammen," vurderer Björn Wahlroos, som har solgt finske Sampo Pankki til Danske Bank og nu er storaktionær i Nordea.

Der er fortsat stater og private holdingselskaber, som ikke ønsker at miste deres kontrol.

"Det har ikke ændret sig. Så den eneste måde, konsolidering kan opstå, er, hvis der f.eks. opstår det problem, at en bank ikke længere har et passende kapitalniveau," mener Björn Wahlroos.

Hvem, der bukker under først, afhænger dog af, hvor krisen rammer hårdest.

"Hvis problemerne opstår i Skandinavien, hører Danske Bank klart til den svage gruppe. Fordelen for Danske bank er, at dens eneste baltiske eksponering kun er, hvad den købte af os. Danske Bank har Irland, og det er et problem, men det er ikke nok i sig selv til at være katalysatoren til, at det for alvor går galt," vurderer finansmanden.

Hos Danske Bank tvivler direktør Peter Straarup på, at der kommer nogen form for fusioner.

"Jeg er ikke sikker på, at der kommer så meget konsolidering i den nuværende fase. Danske Bank er i hvert fald ikke interesseret i nogen form for konsolidering. Balancerne er store i mange pengeinstitutter. Det betyder også, at der er pengeinstitutter, der vil være tilbageholdende med at lave store fusionstransaktioner, for det er jeg ikke sikker på, at aktionærerne vil være så begejstrede for," mener han.


Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Finansmand øjner store nordiske bankfusioner*****||*****Finanskrisens dårlige nyheder for bankerne kan komme til at betyde, at en af de seks største nordiske banker må bukke under og indgå i en fusion med en af de andre.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs