Investor

Forlist IBM-giftermål lammer IT-aktie
Foto : Bloomberg

Forlist IBM-giftermål lammer IT-aktie

06-04-2009 17:58 Euforien over udsigten til et bryllup med opkøbssultne IBM sendte ellers investorerne bag IT-selskabet Sun Microsystems gennem skyerne midt i marts, men i dag er champagnen skiftet ud med gravøl.

Sun Microsystems har i øjeblikket tabt 23 pct. af sin kursværdi i dagens handel. IT-aktien var ellers oppe og flirte med kurs 9 dollar efter en tigerspring den 18. marts på næsten 80 pct.

Men den kurs er nu 26,5 pct. siden, så Sun Microsystems nu må nøjes med en pris pr. aktie på 6,50 dollar. Stenskredet for aktien blev udløst af informationer og en forlist overtagelse fra mægtige IBM.

Ifølge kilder tæt på forhandlingerne mellem de to IT-selskaber skulle ledelsen i Sun Microsystems anført af medstifter og topchef Scott McNealy (fotoet) lørdag have afslået et bud fra IBM på 9,40 dollar pr. aktie.

Købstilbud 11 pct. over børsværdi

Det ville ellers være løbet op i en samlet salgspris på 7 mia. dollar for selskabet, der er verdens fjerde største producent af servere. Købstilbudet lå omkring 11 pct. over Sun Microsystems markedsværdi fredag i sidste uge.

Aktien tog for alvor fart midt i marts, da spekulationer om et kommende ægteskab mellem IBM Sun Microsystems ligeledes tog fart. Dagen aflivning af giftermålet sender nu IT-aktien den modsatte vej.

"Nu er Sun nødt til at beslutte sig. Skal de anlægge en 'vi-går-alene'-strategi eller aggressivt gå efter andre opkøbere," siger Peter Falvey fra investeringsbanken Revolution Partners til Bloomberg News.
borsen statistik bnt
*****||*****Forlist IBM-giftermål lammer IT-aktie*****||*****Euforien over udsigten til et bryllup med opkøbssultne IBM sendte ellers investorerne bag IT-selskabet Sun Microsystems gennem skyerne midt i marts, men i dag er champagnen skiftet ud med gravøl.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs