Investor

1 indlæg til denne artikel

Deltag i debatten
ATP sælger ud efter massiv Carlsberg-optur
Foto : Carlsberg

ATP sælger ud efter massiv Carlsberg-optur

23-03-2009 11:59 Carlsberg er indtil videre årets syvende bedste investering på fondsbørsen. Det får landets største pensionskasse ATP til at sælge ud af sin Carlsberg-beholdning – selvom ejerandelen dermed ryger under 5 pct.

Efter et kurstab i 2008 på mere end 65 pct. har Carlsberg-aktien genvundet noget af sin styrke i 2009 ved at stige 30 pct. i løbet af årets første måneder. Kurshoppet står i modsætning til det samlede hold danske aktier, der er faldet 8,7 pct. i 2009.

Det får nu ATP til at nedbringe sin andel af Carlsberg-aktier fra 5,03 pct. til 4,99 pct. Aktiechef Claus Wiinblad konstaterer over for borsen.dk, at ATP har valgt at hente gevinst hjem på investeringen i Valby-bryggeriet.

"Carlsberg har vist sig som en af de mest stigende aktier i år – kun overgået af GN Store Nord blandt de store aktier. Vi tager profit hjem i Carlsberg, men kan sagtens forestille os, at det kan gå den anden vej igen," siger Claus Wiinblad til borsen.dk.

Droppet hensynstagen

Kursfremgangen for Carlsberg har løftet bryggeriets vægt i ATP's portefølje, og derfor tilpasser ATP sin beholdning – også selvom pensionsfonden går under storinvestorgrænsen på 5 pct., som afgør, om investorerne skal meddele aktiekøb og –salg til fondsbørsen.

"Tidligere tog vi hensyn til meldegrænsen, men det har vi droppet. Vi tilpasser aktiebeholdningerne efter vores ønsker, og det må så koste meldingerne til fondsbørsen," lyder det fra aktiechefen.

I efteråret valgte ATP også at gå under en ejerandel på 5 pct. i Vestas, men er nu tilbage igen på den anden side.

Tro på afkast fra Carlsberg

På Carlsbergs generalforsamling for små to uger siden gav Claus Wiinblad solid opbakning til ledelsen i Carlsberg, og ATP har ikke ændret holdning til gevinstudsigterne for bryggeriaktien. Carlsberg står fortsat blandt favoritaktierne på Claus Wiinblads topliste.

"Vi ser et stort potentiale i den platform, som Carlsberg har fået med overtagelsen af Scottish & Newcastle. Ledelsen har allerede vist, at de reagerer hurtigt på krisen og har iværksat flere tiltag," siger Claus Wiinblad.

ATP ejer nu 7.608.553 aktier i Carlsberg, hvilket giver pensionsfonden 1,67 pct. af stemmerne i Carlsberg A/S.

Storbanken Goldman Sachs har i dag løftet sit kursmål på Carlsberg fra 211 kr. til 250 kr. Carlsberg ligger med dagens stigning på 2,3 pct. i kurs 223,50 kr.

Trods fremgang i 2009 på 30 pct. ligger Carlsberg-aktien blot på niveau med midten af november sidste år. Tabet siden midten af september sidste år lyder fortsat på mere end 50 pct.
borsen statistik bnt
*****||*****ATP sælger ud efter massiv Carlsberg-optur*****||*****Carlsberg er indtil videre årets syvende bedste investering på fondsbørsen. Det får landets største pensionskasse ATP til at sælge ud af sin Carlsberg-beholdning – selvom ejerandelen dermed ryger under 5 pct.*****||*****


Carlsberg optur
RDAinvest | 23.03.2009 kl 13:23
jeg glæder mig til at se om Carlsberg formår at holde pusten, og at investorerne desuden kan holde sig nede på jorden, overdreven optimisme er lige så farlig som mistillid for aktien, jeg tror desuden at carlsberg har lang vej i nu før de når op til højde punktet sidste år, ikke sagt at det er um... Læs mere
jeg glæder mig til at se om Carlsberg formår at holde pusten, og at investorerne desuden kan holde sig nede på jorden, overdreven optimisme er lige så farlig som mistillid for aktien, jeg tror desuden at carlsberg har lang vej i nu før de når op til højde punktet sidste år, ikke sagt at det er umuligt, men slå nu lige koldt vand i blodet, det kommer vi alle længst med! Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag

Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs