Investor

TrygVesta-chef ser skadesinflation flade ud

03-03-2009 08:12 TrygVesta ser tegn på en udfladning af den skadesinflation, som ellers har præget forsikringsforretningen i store dele af 2008.

"Vi begynder at se lidt udfladning på den skadesinflation, som vi ellers har set i løbet af 2008, særligt på villaerne," siger koncernfinansdirektør Morten Hübbe fra TrygVesta til nyhedsbureauet Direkt.

Forsikringskoncernen kom ud af fjerde kvartal med et forsikringsteknisk resultat på 517 mio. kr., hvilket var bedre end ventet. Analytikerne havde ifølge SME Direkt således i snit kalkuleret med et resultat af den rå forsikringsdrift på 448 mio. kr. i kvartalet. Udviklingen glæder også TrygVesta-direktøren.

"Udviklingen i kvartalet bekræfter, at vi har en stærk underliggende teknisk forretning. Derfor har vi også samlet set leveret et resultat for fjerde kvartal, der er lidt bedre end det, vi havde annonceret til markedet, at vi forventede," konstaterer Morten Hübbe og fortsætter:

"Det synes jeg ikke er så ringe endda i et år, hvor det har blæst noget. Året har været noget omsust, særligt på de finansielle markeder, og i sådant et år er vi glade for, at vi kan levere et godt og solidt resultat alligevel."

Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****TrygVesta-chef ser skadesinflation flade ud*****||*****TrygVesta ser tegn på en udfladning af den skadesinflation, som ellers har præget forsikringsforretningen i store dele af 2008.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs