Investor
TrygVesta-plus sikrer aktieudbytte
Foto : TrygVesta

TrygVesta-plus sikrer aktieudbytte

03-03-2009 07:37 Selvom TrygVesta har tabt næsten en milliard kr. på sine investeringer i 2008 - som frygtet - er der fortsat et solidt plus på bundlinjen. Det er så stort, at der udloddes udbytte til aktionærerne.

Koncernen foreslår et udbytte på 6,50 kr. per aktie, men holder sig dog fra at annoncere yderligere aktietilbagekøb.

Den rå forsikringsdrift, målt på det forsikringstekniske resultat, blev i 2008 på 2384 mio. kr. mod 2820 mio. kr. i 2007, skriver Direkt.

Samtidig meddeler Trygvesta, at man opkøber det svenske forsikringsselskab Moderna Försäkringar i tråd med strategien om at nå en markedsandel i Sverige på 8 pct. i 2012. Med købet når TrygVesta en markedsandel på 2,5 pct.

Stigende præmieindtægter

Investeringerne gav et underskud for året på 988 mio. kr., og primært på den baggrund faldt forsikringskoncernens nettoresultat til 846 mio. kr. fra 2266 mio. kr. i 2007. Analytikerne havde ifølge SME Direkt ventet et nettoresultat på 707 mio. kr.

Præmieindtægterne steg 4,9 pct. i lokal valuta til 17.323 mio. kr. mens det forsikringstekniske resultat blev 2384 mio. kr.

Det samlede resultat før skat blev mere end halveret med en barbering fra 3109 mio. kr. til 1347 kr. i 2008 som følge af kraftige kursfald på værdipapirer.

Årets resultat efter skat blev 846 mio. kr., hvilket er 246 mio. kroner bedre end TrygVestas egne forventninger fra 3. kvartal 2008.

Aktieudbytte

På baggrund af resultatet for 2008 og selskabets politik om at udbetale 50 pct. af årets resultat som kontant udbytte indstiller bestyrelsen, at der pr. aktie udbetales udbytte på 6,50 kr.

Der planlægges ikke aktietilbagekøb på baggrund af årets resultat, skriver ledelsen.

"Væksten i 2008 blev styrket af fortsat kraftig fremgang i Finland og Sverige og introduktion af et nyt salgsfremmende kundesystem i Norge. Stigende gennemsnitspriser sikrer, at der de kommende år er lagt op til vækst og stigende lønsomhed," skriver Trygvesta i årsregnskabet.

Investeringsportefølje gav positivt afkast

Investeringsporteføljen gav i 2008 et positivt afkast på 3,5 pct., hvilket TrygVesta selv forklarer med selskabets konservative investeringspolitik samt en reduktion i aktieandelen siden midten af 2007.

I 2008, ligesom i 2007, fortsatte stigningen i erstatningsudgifterne særligt inden for ejendomme og sundhed, påpeger ledelsen, der har iværksat initiativer, der skal sikre, at lønsomheden fastholdes.

"Ændrede klimaforhold havde mindre indflydelse på resultatet i 2008 end ventet, men det er TrygVestas vurdering, at der fremadrettet vil komme flere skader som følge af ændrede nedbørs- og stormmønstre," skriver selskabet.
borsen statistik bnt
*****||*****TrygVesta-plus sikrer aktieudbytte*****||*****Selvom TrygVesta har tabt næsten en milliard kr. på sine investeringer i 2008 - som frygtet - er der fortsat et solidt plus på bundlinjen. Det er så stort, at der udloddes udbytte til aktionærerne.
*****||*****
Annonce:
Børsen abonnement
Dagbladet Børsen
Børsen Lørdag
Den elektroniske avis
Online kurslister
Virksomhedsfakta
Elektronisk arkiv
 Danmarks bedste erhvervsarkiv med mere end 325.000 artikler
Søgeagenter
 Overvåg de personer, virksomheder og brancher du ønsker 
Greens biografidatabase
Pleasure magasiner
Business magasiner
 7 magasiner årligt med fokus på dansk erhvervsliv
Sponsoreret af
 
 
 
  Annoncer
borsen statistik