Investor

2 indlæg til denne artikel

Deltag i debatten
Roskilde-aktionærer håber på oprejsning i retten
Foto : Magnus Møller

Roskilde-aktionærer håber på oprejsning i retten

26-02-2009 14:01 Dagens konkursbegæring fra de sørgelige rester af den originale Roskilde Bank slukker lyset for 33.000 danske aktionærer. Nu håber de involverede parter at statuere et eksempel ad rettens vej. For uduelighed bør straffes.

"Når man ser på det, der er sket i Roskilde Bank, er der virkelig noget, der tyder på inkompetence på alle niveauer. Og en uansvarlighed og en grådighed, der har været fuldstændig grotesk," siger direktør for Dansk Aktionærforening, Charlotte Lindholm, til borsen.dk og fortsætter:

"Jeg tror, det er rigtig, rigtig vigtigt, at den her sag bliver prøvet ved retten. Den er meget principiel."

Det naive håb

En julidag i 2008 vågnede de danske aktionærer op til det, der først så ud til at være en våd karklud i hovedet på dem alle. Men murene i Roskilde Bank gemte på en kæmpeskandale - den første af en lang række lignende sager i den ellers så glorværdige danske finanssektor.

Siden da har en stor del af de 33.000 aktionærer, der tabte deres spareskillinger i bankens sammensmeltning, kæmpet en kamp for at få noget af det tabte tilbage. Det lykkedes ikke.

"Håbet var, at man ikke fandt alle de lig i lasten i Roskilde Bank, som man gjorde. Så der kunne komme lidt penge tilbage til den ansvarlige kapital og til aktionærerne," siger Ole Peter Nielsen, der i sommer stod bag gruppen af vrede Roskilde Bank-aktionærer.

Han har siden 1. september siddet med bestyrelsen i Selskabet af 1. September, den gamle del af Roskilde Bank, som i dag indsendte sin konkursbegæring.

"Da jeg startede på min proces var underbalancen på 750 mio. kr. Nu er underbalancen vel i størrelsesordenen 10 gange så meget. Der var ingen, der havde forestillet sig, at det skulle blive Danmarks største konkurs i banksektoren," siger Ole Peter Nielsen til borsen.dk.

Han bliver bakket op af bestyrelsesformand i Selskabet af 1. september, Jens Løgstrup.

"De tab, der har været i nye Roskilde Bank har oversteget vores vildeste fantasi. Tabene har været markant større, end alle oprindeligt havde forventet. Derfor er der ikke nogen midler, der kan udloddes til den gamle Roskilde Bank," siger han til borsen.dk.

Retning mod retten

Både Dansk Aktionærforening og aktionærerne håber nu på, at der i en eventuel retssag kan blive placeret et ansvar – mest for princippets skyld.

"For rimelighedens skyld bør der statueres nogle eksempler. Der er et ledelsesansvar i banken og så er der revisionen," siger Ole Peter Nielsen til borsen.dk.

Han regner dog ikke med, at der kommer nogle penge til aktionærerne ud af det.

"Der må være noget erstatning at hente. Men eventuel erstatning går jo bare ned i det store hul. Så skal Nationalbanken jo bare betale lidt mindre," siger han

Hos Dansk Aktionærforening vil de vente og se, inden de kaster håndklædet i ringen.

"Det er jo ikke fuldstændig slut. De 33.000 aktionærer har stadig det håb, at der er noget at hente ad rettens vej," siger Charlotte Lindhold til borsen.dk.

Den vrede aktionær

Ole Peter Nielsen, der hele vejen igennem har været Roskilde Bank-aktionærernes stemme udadtil, lyder træt.

"Det har været lærerigt – men hold kæft, hvor har det været hårdt," siger han til borsen.dk.

Alligevel er han glad for at have deltaget i kampen.

"Bestyrelsen blev smidt på porten for første gang i Danmarkshistorien. Man kan ikke være uduelig, uden det koster noget," siger Ole Peter Nielsen.
borsen statistik bnt
*****||*****Roskilde-aktionærer håber på oprejsning i retten*****||*****Dagens konkursbegæring fra de sørgelige rester af den originale Roskilde Bank slukker lyset for 33.000 danske aktionærer. Nu håber de involverede parter at statuere et eksempel ad rettens vej. For uduelighed bør straffes.*****||*****


Hvor er de ansvarlige politikere?!
Silfverberg | 26.02.2009 kl 15:26
Både kunderne og aktionærerne i Roskilde Bank er blevet vildledt, så vandet det driver. Kunderne er blevet vildledt til at tro, at investeringsrådgivere rådgav, og aktionærerne er blevet vildledt til at tro, at banken tjente penge. Kunderne har erfaringsmæssigt meget ringe muligheder for at f... Læs mere
Både kunderne og aktionærerne i Roskilde Bank er blevet vildledt, så vandet det driver. Kunderne er blevet vildledt til at tro, at investeringsrådgivere rådgav, og aktionærerne er blevet vildledt til at tro, at banken tjente penge. Kunderne har erfaringsmæssigt meget ringe muligheder for at få erstatning for vildledende rådgivning, for de har jo skrevet under på bankens vilkår for rådgivningen. Og aktionærernes vilkår er ikke meget bedre, for de ansvarlige har ingen penge i forhold til de tab, de har forårsaget. Men det er ikke rimeligt, og nu må politikerne altså få øjnene op for, at over 2 mio. danskere sparer op til deres pension, og at lovgivningen, som idag er dikteret af de finansielle udbydere, overhovedet ikke giver forbrugerne på det finansielle marked nogen form for beskyttelse. Vi er retsløse i en helt uanstændig grad! Mvh Claus Silfverberg Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag

Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Silfverberg | 26.02.2009 kl 17:44
Jeg er enig med dig et langt stykke af vejen. Men bankerne må ligesom alle andre virksomheder ikke lave vildledende markedsføring - dvs. kalde deres salgsekspedienter for rådgivere, når de nu ikke er det. Og bankerne må heller ikke som alle andre (børsnoterede) selskaber aflægge vildledende regns... Læs mere
Jeg er enig med dig et langt stykke af vejen. Men bankerne må ligesom alle andre virksomheder ikke lave vildledende markedsføring - dvs. kalde deres salgsekspedienter for rådgivere, når de nu ikke er det. Og bankerne må heller ikke som alle andre (børsnoterede) selskaber aflægge vildledende regnskaber - de skal være retvisende. Og bankernes bestyrelser skal være ansvarsbevidste og kompetente, så de kan udstikke og efterprøve overholdelsen af retningslinier eller politiker for f.eks. bankens kreditgivning. Men selvfølgelig bærer aktionærerne - både de private og de professionelle - og Finanstilsynet også en stor del af ansvaret, men i den sidste ende er det vore politikere og embedsmænd, som skal sørge for en rimelig beskyttelse af den svage part - forbrugerne - ligesom på områder som fødevarer og medicin. Mvh Claus Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag
Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Karsten P | 26.02.2009 kl 16:15
Kære Silfverberg, i samme øjeblik du har købt en aktie, så er du spekulant ! En bank er ikke til for bankkunderne. Idag er en bank et økonomisk supermarked, hvor de har flere ting på hylderne. For banken gælder det om at få varene solgt, selv om de er over dato. Så det er ikke politik... Læs mere
Kære Silfverberg, i samme øjeblik du har købt en aktie, så er du spekulant ! En bank er ikke til for bankkunderne. Idag er en bank et økonomisk supermarked, hvor de har flere ting på hylderne. For banken gælder det om at få varene solgt, selv om de er over dato. Så det er ikke politikkerne der skal få øjene op, det er spekulanten ! Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag
Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs