Investor

Danske Bank ledestjerne for bankers tab

05-02-2009 19:12 Danske Bank tog 1 mia. kr. med sig ud af 2008 efter nedskrivninger på hele 9 mia. kr. Storbanken løfter dermed meget af sløret for kommende tab fra de øvrige, større banker, mener analytiker.

De store tab, som Danske Bank i dag offentliggjorde med sit årsregnskab, er voldsomme, men er formodentlig ikke værre end i andre banker, vurderer bankanalytiker Christian Hede fra Jyske Bank.

De seneste kvartalsregnskaber har vist, at Danske Bank har været lidt længere fremme i skoene ved at tage nedskrivningerne på forhånd, konstaterer analytikeren.

"Mens Danske Bank i tidligere kvartaler har taget store tab på udlån, så har Nordea stort set ikke har haft tab. Så man kan sige, at Nordea kommer haltende lidt bagefter," siger Christian Hede.

Venter lignende tab i sektoren

Han vedkender, at tabet på 9 mia. kr. er et stort tal, men hvis det samtidig betyder, at Danske Bank tager tabene nu i stedet for i første kvartal, så vil det kommende regnskab alt andet lige blive noget bedre.

Nu må årsregnskaberne fra de andre banker vise, om de vælger at tage tabene nu ligesom Danske Bank eller vælger at udskyde problemet. Men Christian Hede venter at se tab fra de større konkurrenter i samme niveau, som Danske Bank kommer op på.

"Om de så fordeler tabene på første, anden og tredje kvartal, hvor Danske Bank måske vil sprede det over fjerde, første og andet kvartal, må vi vente og se. Men der er helt sikkert store tab på udlån i vente, som Danske Bank nu har åbenbaret," konstaterer Jyske Bank-analytikeren.

Han påpeger, at bankerne også er begyndt at tage sig betalt for tabene ved at øge rentemarginalen.

"Indtægterne er større end nogensinde, men der er også en større regning at betale. Så ikke alle banker vil få minusser på bundlinjen fremadrettet ved at tage lånetabene," mener Christian Hede.
borsen statistik bnt
*****||*****Danske Bank ledestjerne for bankers tab*****||*****Danske Bank tog 1 mia. kr. med sig ud af 2008 efter nedskrivninger på hele 9 mia. kr. Storbanken løfter dermed meget af sløret for kommende tab fra de øvrige, større banker, mener analytiker.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs