Hej OSO, vil også gerne sige tak for økonomi undervisningen. Det er rart når folk med indsigt gider at uddybe og forklare. Luk

Ja,tak til OSO for det fyldestgørende svar. Luk

tak! Luk

Hej Det ville da være det helt forkerte tidspunkt at gøre noget sådant på. Det er jo netop i forhold til perioder med lavkonjukturer at bankerne har brug for at være velpolstrede/kunne overholde solvenskravene (således at solvensen også igennem en lavkonjuktur er til for at beskytte indskyderne i bankerne og for at bevare tilliden hos kunderne til hele banksystemet). Herudover giver det vel ingen mening at det jo så vil være de dårligt drevne banker der ville få fordel af ikke at have været fornuftigeog disse dårligt drevne bankers ledelse og aktionærer vil jo så reelt kunne spekulere i indskydergarantiordningen der er betalt at de andre banker og i Bankpakke I "garantiordning" (hvortil de andre banker har betalt 35 mia. kr og staten hæfter for tab udover DKK 35 mia.) Husk i den forbindelse på at meget tyder på at blot de to mest ekstreme tilfælde på dårlig bankdrift i Danmark der er gået ned i 2008 (Roskilde Bank og EBH Bank) har givet et tab på mere end DKK 15 mia.) Endeligt er det således at solvenskravet på 8% slet ikke er en dansk regel men derimod en regel der gælder globalt - andre lande ville således straks rejse en sag imod Danmark fordi en nedsættelse af solvenskravet ville give danske banker en urimelig konkurrenceevnefordel. Luk

Hej igen Ja, det er korrekt at der skal stilles fuldgod sikkerhed såsom danske statsobligationer, indskudsbeviser og/eller danske realkreditobligationer til sikkerhed når en bank skal låne hos Nationalbanken på de normale vilkår. I forhold til overholdelsen af solvenskravet for en dansk bank (der skal udgøre 8% af dens aktiver - hvilket der jo nu er rygter om bliver sat op til 10%) er ideen således at en bank kun er solvent og kan beholde sin banklicens såfremt dens egenkapital TILLAGT supplerende kapital udgør mere end 8% af dens aktiver. De 8% solvens er bestemt ikke tilfældigt valgt men er et udtryk for nogle af de værste tab man har set banker har haft historisk set - så normalt er der jo kun aktionærerne i en bank der har risikoen og kun meget sjældent almindelige indlånskunder eller andre der har lånt penge til bankerne på senior låns vilkår. I relation til 10/12,5 gange multiplikator effekten er det jo sådan at hvis en bank får et indskud af supplerende kapital på 100 kr. så får den - alt andet lige - mulighed for at låne 1000 kr. (solvenskrav 10%) eller 1250 kr. ud (solvenskrav 8%). Dette kræver jo så at der tale om en god og sund bank fordi den dårligere bank jo nok primært vil bruge kapitalindskuddet til at prøve at overleve og IKKE mindst at banken jo skal være istand til at låne forskellen imellem kapitalindskudsbeløbet og de mulige udlånsbeløb andre steder. 1.Supplerende kapital. Nej, normalt (når der ikke er en international finanskrise)er der simpelthen et stort marked for supplerende kapital i form af obligationslån (typisk danske og internationale pensionskasser mv.). Men dette marked er fuldstændigt blevet ødelagt for danske banker - ikke på grund af problemer med hovedparten af lånene - men fordi investorerne i supplerende kapital i både Roskilde Bank og i EBH har tabt alle deres penge. De har således endt med at tabe lige så meget som aktieinvestorerne hvilket jo slet ikke var "meningen". Garantkapital i en sparekasse er faktisk reelt det samme - men det er noget ubehageligt at det modsat ikke er et professionelt marked. 2. Lov om finansiel virksomhed. Man mister simpelthen sin banklicens hvis man ikke er solvent 3. Nej, det kan man ikke sige. Nu er det jo sådan at hele ideen i en bank er at man ikke kan "pinpointe" at dette indlån er gået til dette udlån eller til at investere i disse obligationer. Man sikkerheden for indlånene består jo i 2 meget forskellige ting - nemlig det at en bank skal have en stor egenkapital relativt til balancestørrelsen for overhovedet at være kørende og i Indskydergarantiordningerne (som jo også bliver betalt af bankerne) 4. Ja, det kan man i bankernes regnskaber. Der fremgår nogle tvungne likviditets nøgletal som blandt andet også løbende skal indrapporteres til Finanstilsynet mv. Men det er nok lidt vanskeligt at forstå - og det er klart et område hvor storbankerne såsom Danske Bank og Jyske Bank er klart bedre end de små banker. God week'end Luk

Hej OSO, tak for lidt økonomiundervisning fredag aften. Vil det sige, at der skal være fuld pant for indskudsbeviser i NB, at aktiekapitalen kan mistes og at det, du kalder supplerende kapital, kun er reguleret af solvenskravet? (eller hvor kommer de 10-12 gange genudlån fra) Og fire tillægsspørgsmål (hvis det er ok): Hvilke andre muligheder har bankerne for supplerende kapital, er det kun interbanklån? I hvilken lovgivning er det reguleret? Må indlån og seniorgæld (går ud fra det er pensionsopsparinger) kun genudlånes een gang? Kan man på nogen måde følge med i bankernes pengeportefølge? pft / den altid nysgerrige Luk

Hvorfor ændrer man så ikke solvenskravet hvis dette er for stramt ? Istedet for at hælde penge på for at afbøde virkningen af det stramme solvenskrav. Jeg forstår ideén med solvenskravet på 8% men måske kunne dette slækkes til 4% og staten skulle så låne færre penge ud for at kompensere for bankernes mangel på solvens. Senere når bankerne er kommet på fode igen kan man så kigge på solvenskravet igen. Luk

Hej Det skal bankerne fordi der er tale om supplerende kapital lån - det vil sige lån der sikkerhedsmæssigt er placeret bedre end aktiekapital men dårligere end almindelige indlån/senior gæld. Der er således tale om en låneform der bør give investoren (i dette tilfælde staten) et højere renteafkast end de normale udlån til bankerne fra Nationalbanken (disse normale udlån til bankerne fra Nationalbanken til 3% stiller bankerne også fuldgod sikkerhed for til NB hvorimod der ikke skal stilles sikkerhed for de nye udlån). Årsagen til at supplerende kapital er den helt rigtige form er at supplerende kapital tæller ligesom aktiekapital når bankerne skal opgøre deres solvens. Herved opnår samfundet en kæmpemæssig "multiplikator effekt" ved at staten udlåner på denne måde idet bankerne principielt har lov til at udlåne et 10/12 gange så stort beløb ud videre i samfundet. (Hvis der ellers er fornuft i at gøre det i relation til kunderne). Herved undgår skulle man altså kunne undgå det der kaldes en kreditklemme hvor selv sunde banker (af hensyn til solvensreglerne) ikke vil låne ud til gode kunder og virksomheder pga. frygten for selv at kunne komme i solvensproblemer Luk