Investor
2 indlæg til denne artikel
Deltag i debattenAdvokat: Flere banker bliver slæbt i retten
Relateret indhold
Borsen.dk
"Det har jo normalt været enkeltpersoner med større investeringer, der har sagsøgt banker. Men med den nye mulighed for gruppesøgsmål vil vi se flere af den slags sager," siger advokat Dan Terkildsen til borsen.dk.
Kriseefterspil kommer i retssager
Dan Terkildsen er partner hos advokatfirmaet Danders & More, og han forudser, at bankkrisens efterspil kan blive en bunke af retssager.
"Aktionærerne bliver så utilfredse, at de sagsøger. Vi fik det første gruppesøgsmål i Bank Trelleborg, og der er måske et på vej i Roskilde Bank," siger han.
Sagen mod Jyske Invest er ligeledes et efterspil på kreditkrisens nedsmeltning af obligationsmarkedet. 400 investorer med et samlet tab på 100 mio. kr. er klar til at hive banken i retten for ringe rådgivning og forkert markedsføring.
Dan Terkildsen har selv som chef for retssagsafdelingen i Danders & More tidligere ført sager mod banker, hvor enkeltindivider med større investeringer synes, at de var blevet rådgivet dårligt. Han mener ikke, at det bliver let for gruppen af investorer at at vinde sagen mod Jyske Invest.
Svær sag at vinde
Hedgeforeningen, som blev promoveret under sloganet "Vejen til et mere stabilt afkast", har nemlig dækket sig ind i deres salgsbrochure. Her skriver Jyske Invest, at obligationsinvesteringerne vil blive påvirket negativt, hvis der opstår ”globale kreditkriser”.
Dermed kan Jyske Invest være dækket ind mod de sure investorer.
"Investorernes sag er ikke en "walk in the park". Det er ikke en sag, som de bare lige vinder, fordi der har været en præsentation af, hvad det her går ud på. Man kan jo så altid diskutere, om risikoen skulle være beskrevet klarere, og om rådgivningen har været god nok," siger Dan Terkildsen til borsen.dk
I brochuren skriver Jyske Invest videre:
"Vi har i vores hedgeafdeling valgt en middel risiko. Rammerne for foreningens risiko fremgår af prospektet, og Jyske Invest vil dagligt kunne overvåge, at vi ikke udsætter os for større eller mindre risiko, end medlemmerne er stillet i udsigt."
Domstole tilbageholdende med erstatninger
Det kan vise sig at være svært at hive pengene for de fejlslagne investeringer hjem i retssalen. Dan Terkildsen forklarer, at der ikke er praksis for, at de danske domstole er rundhåndede med erstatningerne i sådanne sager.
"Når der investeres, så må man være indstillet på en vis risiko, og så er det jo værd at huske på, at når folk tjener penge på investeringer, så vil de jo heller ikke dele dem med andre," forklarer Dan Therkildsen.
Han mener derfor ikke, at de utilfredse Jyske Invest-investorer skal sætte næsen op efter at hive milliontabene hjem foran dommeren.
"Alle har jo fået kæmpemæssige smæk, og at denne forening har tabt lidt mere end dem, der har sat penge i aktierne - det er for mig at se bare det, der sker," siger han til borsen.dk
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Seneste Investornyheder
- 23-05-2012
-
23:13
-
22:30
-
22:03
-
21:53
-
21:02
-
19:14
-
18:20
-
18:00
-
17:01
-
16:40



