Investor

Jyske: Umuligt at nå målet for Unibrew
Foto : Borsen.dk

Jyske: Umuligt at nå målet for Unibrew

20-11-2008 09:26 Den tredje nedjustering i dette efterår kom i forbindelse med Royal Unibrews kvartalsregnskab. Aktieanalytiker Jens Houe Thomsen fra Jyske Bank kalder regnskabet for "skuffende".

"Det ser ikke godt ud. Det er prispres, faldende afsætning og skift til billigere produkter, der presser dem på de vigtigste markeder. De får ikke sat priserne op, så de kan kompensere for stigende råvarepriser, så det er ikke opløftende læsning," siger han til borsen.dk.

Nu er der, som han ser det, kun en vej for selskabet. Prisernes skal sættes op, så der skal tjenes penge.

"De skal have rettet på virksomheden og se at genvinde deres rentabilitet," påpeger Jens Houe Thomsen.

Double Up umulig at nå

I forbindelse med regnskabet for det tredje kvartal i 2008 skriver koncernledelsen, at lønsomhedsstrategien Double Up skal revurderes. For Jens Houe Thomsen taler det sit tydelige sprog.

"Det betyder formentlig ikke, at ambitionerne bliver skruet op. Man må antage, at det bliver umuligt at nå målet," siger han til borsen.dk.

Forventningerne til årets resultat er siden september blevet nedjusteret med 160-180 mio. kr. Nedjusteringerne fra 220-260 mio. kr og til det nuværende forventningsniveau på 60-80 mio. kr. er kommet på stribe gennem hele efteråret.

Aktieanalytikeren mener ikke, at koncernledelsen har kunnet forudse den uheldige udvikling.

Tingene sker hurtigt

Det er først nu, at finanskrisens betydning for ølmarkedet kan ses. Jens Houe Thomsen fra Jyske Bank påpeger derfor, at koncernledelsen ikke har haft mulighed for at tage hele nedjusteringen i et hug.

"Det er først sket nu. Tingene sætter sig hurtigt i øjeblikket, og det rammer også dem," siger aktieanalytikeren og fortsætter: "Så får de også en ny direktør, og det har nok også noget at sige."

De dårlige resultater har allerede smittet af på aktiekursen, som alene i dag er faldet med 10 pct. til 175 kr. pr. aktie. Det er det laveste niveau nogensinde registreret, da kursen dermed kommer under de 178 kr. pr. aktie, som blev målt den 28. oktober 1999.

Efter storaktionærens Stodirs kollaps har der ellers længe været spekulation om, hvem der ville overtage aktieposten på 25,5 pct., men der endnu ikke nogen, der har meldt sig på banen som køber.

"Det bliver jo ikke lettere at få den aktiepost solgt, men det er helt sikkert stadig et udestående punkt," siger aktieanalytiker Jens Houe Thomsen til borsen.dk.
borsen statistik bnt
*****||*****Jyske: Umuligt at nå målet for Unibrew*****||*****Den tredje nedjustering i dette efterår kom i forbindelse med Royal Unibrews kvartalsregnskab. Aktieanalytiker Jens Houe Thomsen fra Jyske Bank kalder regnskabet for "skuffende".*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs