Investor

For få finanskvinder bliver ledere
Foto : Scanpix

For få finanskvinder bliver ledere

04-09-2008 13:07 Finanssektoren domineres af kvindelige medarbejdere, bare ikke på chefposterne. Her er færre end hver tredje af hunkøn, og selv om flere store finanshuse arbejde målrettet på at ændre den fordeling, går udviklingen langsomt.

Magasinet Finans har undersøgt de seks største banker herhjemme for at se, hvor mange flere kvindelige ledere, der er kommet i sektoren de seneste fire år. Konklusionen er, at kvinderne fylder 3-4 procentpoint mere på chefposterne, og det imponerer langt fra eksperter.

"Det er et relativt beskedent fremskridt, hvis man overhovedet kan kalde det et fremskridt i en kvindedomineret sektor. Problematikken omkring køn og ledelse er ikke ny i den finansielle sektor, og der har været søsat mange initiativer. Men det ligner, at de ikke producerer særligt store resultater," siger Camilla Funck Ellehave, ph.d. i køn og organisation, til magasinets 7. udgave i år.

Nykredit har forpligtet sig som den eneste

Fraværet af kvinder på topposter i bankerne har fået Nykredit, Danske Bank og Nordea til at iværksætte særlige lederudviklingsprojekter for kvinder. Førstnævnte har som den eneste finansielle virksomhed tiltrådt ’Charter for flere kvinder i ledelse’, som er ligestillingsminister Karen Jespersens (V) idé.

Dermed har Nykredit forpligtet sig til målrettet at arbejde for kvinder og mænds lige muligheder for at gøre karriere.

"Ledersammensætningen skal på sigt afspejle sammensætningen af medarbejdere. I Nykredit arbejder vi med tre niveauer, og har høje ambitioner med alle niveauer. Vores mål på de første niveauer med team- og gruppeledere er særligt høje, fordi de danner fødegrundlag for de øvrige niveauer," siger vicedirektør i Nykredit Birgitte Bruun.

Kvinder i ledelsen om få år

Danske Bank overvejer at tiltræde samme charter. I maj afsluttede selskabet et særligt lederudviklingsprojekt med 19 kvinder, Women i Progress, der var udvalgt af deres chef – målet var at 75 pct. af de medvirkende efter ét skulle have et lederjob i koncernen. Indtil videre er det lykkedes for 55 pct.

Jyske Bank, Spar Nord og Danske Bank har ingen kvinder i direktionen, men ingen af dem udelukker, at en kvinde i løbet af fem-ti år er med til at sætte kursen for bankens fremtidige virke.
borsen statistik bnt
*****||*****For få finanskvinder bliver ledere*****||*****Finanssektoren domineres af kvindelige medarbejdere, bare ikke på chefposterne. Her er færre end hver tredje af hunkøn, og selv om flere store finanshuse arbejde målrettet på at ændre den fordeling, går udviklingen langsomt.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs