Investor

Derfor kunne Roskilde Bank ikke sælges

26-08-2008 08:08 Højst overraskende meddelte Roskilde Bank sent søndag aften, at det ikke havde været muligt at finde en køber til hele eller dele af banken, som man ellers havde arbejdet på højtryk for i flere uger. Det undrer den uafhængige bankekspert Bjarne Jensen.

"Jeg er stadig forundret over, at der ikke har været et bud på filialnettet. Jeg kan sagtens se en bank eller to, hvor filialnettet, beliggenheden og 80-90.000 kunder kunne være rart," siger Bjarne Jensen til borsen.dk.

Rød og grøn del

Der har igennem længere tid verseret rygter om, at Roskilde Bank havde delt bankens aktiver op i en grøn del og en rød del, inden de viste bøgerne frem til interesserede købere.

Ifølge dagens udgave af Jyllands-Posten bestod den grønne del i banken af filialnettet, privatkunder, og hvad der ellers kunne tænkes at have værdi for en potentiel køber. I den røde del lå alt det snavs, som har sendt Roskilde Bank på randen af konkurs.

"Der har været tale om en rød bank og en grøn bank, hvor man har forsøgt at lave en fortsættende bank og en afviklende, og det kan da godt være, at man har lagt for meget ind i den fortsættende bank, og at dem, der har kigget i bøgerne, har sagt nej tak til en del af porteføljen," siger Bjarne Jensen til borsen.dk.

Ifølge Jyllands-Postens oplysninger, så var de store ejendomsspekulanter i bankens portefølje som Kenneth Schwarz Thomsen, Jørgen "Flexplan" Olsen og Kay Wilhelmsen ikke overraskende lagt over i de datamapper, der var mærket med rødt.

Tvivlsom grøn del

Men den grønne del var dog heller ikke lutter lagkage. Avisen skriver, at de 10 største engagementer i den grønne del af bøgerne sammenlagt fyldte 5 mia. kr., og at det har været stærkt medvirkende til, at potentielle købere som Handelsbanken og Nordea har sagt nej tak.

Eksempelvis havde Roskilde Bank valgt at lægge den tidligere professionelle bokser og nuværende storinvestor Hans Henrik Palm i den grønne del med hans lån på 400 mio. kr., skriver avisen.

Kilder tæt på processen bekræfter over for borsen.dk, at det billede Jyllands-Posten tegner af salgsprocessen er meget tæt på virkeligheden.

Alligevel undrer det Bjarne Jensen, at de konkurrende banker ikke blot har budt på filialerne.

"En ganske almindelig filial med små og mellemstore erhvervskunder, en masse privatkunder og investeringskunder må da alt andet lige være attraktivt," siger Bjarne Jensen til borsen.dk.
borsen statistik bnt
*****||*****Derfor kunne Roskilde Bank ikke sælges*****||*****Højst overraskende meddelte Roskilde Bank sent søndag aften, at det ikke havde været muligt at finde en køber til hele eller dele af banken, som man ellers havde arbejdet på højtryk for i flere uger. Det undrer den uafhængige bankekspert Bjarne Jensen.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs